Lyt til artiklen:

Skræmmedrone vil indtage verden fra Agromek

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Skræmmedronen fra Naust Robotics er allerede i brug på fem forskellige landbrug i Danmark, hvor den med fuglenes egne nødskrig holder fugle væk fra planteavlsbrug, stalde og folde med dyr på friland.

Skræmmedroner passer på smågrisene

Se også:

Skræmmedroner passer på smågrisene

Derfor tager teamet bag dronen på Agromek 2022, for at få dronen ud til flere landmænd. Det skriver Naust Robotics i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-En drone er for landmanden den perfekte løsning til at skræmme fugle væk fra udendørs dyrehold og fugleplagede marker med planteavl takket været den den integrerede højtaler, en vejrbestandig konstruktion og et kamera der gør det muligt at følge med i, når dronen er i arbejde, forklarer Lars Gyldenberg fra Naust Robotics.

Specielle lyder skræmmer fuglene

Den seks kilo tunge semiautomatiske drone har allerede bevist, at den kan holde fugle væk fra marker og folde, og fuglene vender ikke bare lige tilbage til markerne igen.

- Når dronen kommer flyvende ad forskellige ruter og i ikke forudsigelige intervaller samtidig med at den afspiller specielt designede lyde oplever vores kunder, at fuglene holder sig væk fra de fugleramte områder i lang tid, fortæller Lars Gyldenberg.

Teamet bag Naust Robotics stammer fra hele Europa, men blev samlet i det danske robot-hovedkvarter i Odense, hvor de har udviklet fremtidens flyvende fugleskræmsel, og på Agromek kan du selv få en snak med blandt andre Lars Gyldenberg og Guifré Vidal om fordele og udfordringer ved at bruge en drone i landbruget.

Første gang på Agromek

Naust Robotics har de seneste to år arbejdet på at få sin droneløsning tilrettet udfordringerne i landbruget, og udviklingen er sket i tæt samarbejde med danske landmænd, der har været udfordret af fugle, og efter gentagne tests og analyser af resultaterne, er dronefirmaet nu klar til at udbrede dronen til et stort publikum, og virksomheden vil også meget gerne i kontakt med udenlandske kunder, da landmænd i mange egne af verden er plaget af fugle. Et problem Naust Robotics skræmmedrone kan være med til at løse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skræmmedronen er fuldt ud klar til at hjælpe landmænd over hele verden med deres individuelle problemer, og den er allerede aktiv i Danmark og Tyskland. Vi har selv udviklet dronen og har fået værdifuld feedback, som er gået ind i udviklingen, fra de landmænd, der allerede har haft den i luften. Nu er tiden moden til, at dronen skal ud og flyve over hele verden, forklarer Lars Gyldenberg.

Brugervenligt interface

Når brugere af Naust Robotics skal sende dronen i luften kræves der blot et drone-certifikat, der kan opnås via et online-kursus, og selve programmeringen af flyveruter sker ganske simpelt ved at stryge en finger over en skærm i det område, man ønsker dronen skal overflyve. Den semiautomatiske drone letter og lander selv, men den nuværende lovgivning på området betyder, at dronen skal være under opsyn, så længe den er i luften.

Med dronen vil Naust Robotics lette arbejdet med at holde uvelkomne fugle væk for landmanden, samtidig med at brugen af en drone med højtaler er mere bæredygtig end en hyppig tilstedeværelse med et jagtgevær eller opstilling af traditionelle skræmmemidler.

-Når man afspiller lyde af skræmte fugle fra luften udløser det fuglenes naturlige instinkter til at flygte til et andet område, uden behovet for dødelige metoder som brugen af jagtgevær, forklarer Lars Gyldenberg.