Lyt til artiklen:

Landbrug & Fødevarer savner løsning på overdragelse af projektstøtte

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Et stigende antal landmænd kommer i klemme i Landbrugsstyrelsens håndtering af regler om Projektstøtte. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Organisationen mener, at reglerne skal være til at forstå, og at de skal være mulige at følge i en praktisk virkelighed. Landbrugsstyrelsen må på banen og fortælle hvad der gælder, og hvordan man vil håndtere de landmænd, der allerede er kommet i klemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reglerne betyder nemlig at landmænd, der investerer med tilskud og samtidig gennemfører et generationsskifte eller en skattefrivirksomhedsomdannelse kan miste tilskuddet.

Landbrugsstyrelsens støtteregler umulige at overholde

Se også:

Landbrugsstyrelsens støtteregler umulige at overholde

En ung økolog fra Hobro har i sidste uge fortalt TV2 Nord om sine udfordringer med Landbrugsstyrelsens tilskudsregler, når man skal investere i en miljøvenlig modernisering af stalden. Han står til at miste millionstøtte, fordi der er gennemført et generationsskifte på bedriften.

Landbrugsstyrelsen har flere gange lovet at se på reglerne, og der er da også meddelt i ny vejledning, at de fremadrettet indfører en ny praksis på ny tilskudsordning til miljøteknologi 2022, der lige nu er åben.

Men L&F mener, at Landbrugsstyrelsen skylder en klar udmelding om den praktiske håndtering af overdragelser for eksisterende tilsagn, samt at give klar besked om, hvordan man vil håndtere de landmænd, der allerede er kommet i klemme som følge af papirfejl, der ikke har nogen betydning for investeringerne og deres effekt på miljø og økonomi.

Maskinbladet har tidligere skrevet, at en overdragelse mellem CVRT-numre faktisk er mulig ifølge styrelsen.

Landbrugsstyrelsen: Overdragelse af projektstøtte mellem CVR-numre er mulig

Se også:

Landbrugsstyrelsen: Overdragelse af projektstøtte mellem CVR-numre er mulig