Lyt til artiklen:

Fyret Danbred-direktør fik 6,8 millioner kroner med sig

00:00
Hastighed: ???x
01:27

Tidligere administrerende direktør i Danbred Thomas Muurmann Henriksen, der blev fyret efter en række tilfælde af seksuelt krænkende adfærd, fik en millionpakke med, da han sidste efterår forlod landbrugsselskabet. Det viser interne dokumenter, som mediet Finans er i besiddelse af.

Krænkelsessager rammer Danbred

Se også:

Krænkelsessager rammer Danbred

Ifølge dokumenterne rummer direktørens fratrædelsespakke blandt andet en bonus og to års løn, og har dermed en værdi på op til 6,8 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Benyttede ikke bortvisning

Ifølge Finans er fratrædelsesaftalen underskrevet af daværende bestyrelsesformand, Christian Junker, i september sidste år, og rummeren opsigelsesperiode på 12 måneder med fuld løn, en fratrædelsesgodtgørelse på 2,4 millioner kroner og en bonus på 100.000 kroner.

Oveni kan Thomas Muurmann få halv løn i 18 måneder efter fratrædelsen som følge af en konkurrenceklausul, hvilket samlet giver fratrædelsesaftalen en værdi på op til knap 6,8 millioner kroner.

Havde Danbred brugt en bortvisning, som er den hårdeste sanktionsmulighed, var regningen ifølge flere af Finans´ kilder blevet mindre. Men bestyrelsen valgte altså den mulighed fra.

Hele bestyrelsen blev efter krænkelsessagen skiftet ud, og Christian Junker ønsker ikke at forklare baggrunden for aftalen til Finans.

Hele Danbreds bestyrelse får sparket

Se også:

Hele Danbreds bestyrelse får sparket