Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skov klar med nyt distributionscenter
Skov Gruppen, der producerer ventilation, managementsystemer og digitale services til animalsk produktion, indvier et nyt distributionscenter ved virksomhedens hovedkontor.
Den 24. november 2022 bliver en festdag hos Skov i Glyngøre, hvor virksomheden indvier nyt distributionscenter, skriver Skov i en pressemeddelelse.
- Efter mere end ét års byggeri er vi nu klar til at indvie vores ny distributionscenter, der samler vores lagerkapacitet i Danmark på én lokation tæt på mange af vores lokale underleverandører, fortæller Leo Østergaard, Adm. Direktør, Skov A/S.
Distributionscenteret er etableret som et nulenergihus ved at anvende solceller og varmepumper.
- Det er vigtigt, at vi som virksomhed har fokus på miljøbelastningen af vores aktiviteter, og med den seneste udvikling i energipriserne er vores investeringer også en særdeles god forretning, fortæller Leo Østergaard.
Skov har yderligere investeret i varmepumper til de eksisterende bygninger, hvor tre pumper allerede kører og de sidste fem sættes i gang meget snart.
Optimering af processer
Distributionscenteret i Glyngøre er udstyret med de nyeste løsninger inden for lagring, håndtering og afsendelse af produkter.
- Vi arbejder hele tiden på at optimere vores processer, så vi effektivt kan levere vores løsninger verden over til konkurrencedygtige priser, fortsætter Leo Østergaard.
I sidste regnskabsår omsatte Skov Gruppen for 981 millioner kroner med en eksportandel på mere end 90 procent. Virksomheden har 475 ansatte, hvor cirka300 medarbejdere arbejder med base i Glyngøre.
Den lokale entreprenør, Ole Ibsen A/S, der også stod for Skovs sidste udvidelse i 2017, har haft hovedentreprisen på distributionscenteret. Tegningsarbejdet er lavet af arkitektfirmaet Andreas Ravn i samarbejde med Viborg Ingeniørerne.