Farmtrac er et nyt traktormærke, som Danish Agro Machinery importerer til sine danske maskinforretninger og nu præsenterer på Agromek, hvor en eldrevet model er tildelt to nyhedsstjerner.
Importen af Farmtrac omfatter i første omgang en kompakt model med 26 hestekræfter, som sælges i enten en mekanisk eller en hydrostatisk version. Desuden er der den eldrevne søstermodel, Farmtrac FT 25G, som også yder cirka 26 hestekræfter, men er udstyret med to elmotorer til henholdsvis fremdrift og pto.
Denne kompakte, eldrevne traktor er ifølge Jan Pedersen fra Danish Agro Machinery unik og verdens første, serieproducerede eltraktor.