Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny kompakt Bobcat med stor løftekapacitet
På trods af den nye TL25.60 Agri teleskoplæsser fra Bobcat kun fylder to meter i bredden, og det samme i højden, løfter den 2,5 ton og når seks meter i højden.
- Førerkabinen er hentet direkte fra de større teleskoplæssere, og derfor har den lille maskine en fantastisk førerkomfort. Da kabinen er bygget meget tæt på jorden, er adgangsforholdene formidable, og føreren behøver kun at tage et step op, før han sidder i den komfortable kabine, siger Luca Bonadiman, distrikt manager for Bobcat i Italien.
Let at servicerer
Læsseren anvender en hydraulisk transmission med et højt og lavt område. Motoren er firecylindret og yder 65 hestekræfter. Luca Bonadiman fremhæver, at Bobcat TL23.60 Agri overholder de nyeste emissionskrav uden at anvende AdBlue, og derfor udelukkende skal tankes med dieselolie.
Lige som på de større modeller har føreren mulighed for at indstille og forvælge en række funktioner. Normalt arbejder motor og transmission sammen, så arbejdet udføres med et minimum af omdrejninger på motoren. Arbejdes der eksempelvis med en kost, kan motoromdrejningerne låses, uden at det har negative konsekvenser for følingen med kørepedalen.
Arbejdes der i bygninger med begrænset frihøjde, kan løftehøjden let begrænses, lige som der også er mulighed for at indstille, til hvilken højde bommen skal returnere, efter at skovlen er tømt.
Flere koblinger
På udstillingen blev læsseren vist med et traditionelt teleskoplæsserfæste, og som option kan maskinen også leveres med det redskabsfæste, som Bobcat anvender på de skridstyrede læssemaskiner.
- Ved at vælge Bobcat-fæstet får kunden mulighed for vælge i det store program af udstyr, som vi allerede tilbyder til de skridstyrede læssemaskiner, siger Luca Bonadiman.
Han forventer at de første modeller af Bobcat TL25.60 Agri er klar til levering i første kvartal 2023.