Mange benytter årsskiftet til at gøre status over året, der gik og samtidig sætte mål for det nye år. Måske er det i år, at der skal lægges en ekstra indsats for at komme eventuelle klovproblemer i besætningen til livs?
I denne udgave af Bovi er der netop fokus på klovpleje og -sundhed, og måske kan du her hente lidt inspiration. Her på årets første dage strømmer det også ind med pressemeddelelser om forskellige kvægmøder og temadage, der afholdes rundt om i landet i den kommende tid. Jeg tror, at det vil være godt givet ud at tage et par timer fri fra stalden for at blive lidt opdateret på nogle faglige emner ? og måske få nogle brugbare løsninger med hjem til bedriften.Tiden nærmer sig også for årets første messe ? nemlig NutriFair ? der åbner dørene for publikum for tredje gang. Forud for messen kan du læse om nogle af udstillerne og deres produkter her i bladet. Der er vist ingen tvivl om, at de godt 200 udstillere, der ventes at være på messen i år, er klar til at byde jer alle velkommen.