Jeg er træt. Træt af konstant at få mit fag, min branche og min stolthed jordet af uvidende journalister, der er så seerliderlige, at de fordrejer sandheden i voldsom grad til deres egen fordel. I ved alle, hvad jeg taler om, og jeg er sikker på, at der er mange af jer, der har det på samme måde.
Jeg kunne lave en alenlang liste over de ting i dokumentarprogrammet ?Det store svinerige?, der fik mig helt op i det røde felt, men det vil jeg alligevel undlade.
Men når ret skal være ret, kan jeg sagtens se, at den almindelige forbruger bliver forarget og tror, at alle, der har med konventionel svineproduktion at gøre, er dyremishandlere af værste skuffe. Jeg har læst utallige statusopdateringer på Facebook om, at NU vil folk til enten at være vegetarer, eller de vil til at være mere bevidste forbrugere, der udelukkende køber økologisk kød. Men tidligere sager af samme karakter har vist sig at gå i glemmebogen relativt hurtigt hos forbrugerne. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget ved de ting, som vi rent faktisk KAN gøre noget ved. Jeg vil ikke retfærdiggøre programmets måder at vise svineproduktionen frem på, men der er dog et par punkter, hvor vi godt kunne blive bedre. Et af dem er mavesår. Den procentvise andel af mavesår hos både søer og slagtesvin er ikke i orden, og det er et område, der er lavet så meget forskning på, at det er forholdsvis let at undgå - og det uden at det går nævneværdigt ud over produktiviteten.
På trods af at det kan virke som et umuligt arbejde, må og skal imaget for landbruget forbedres. Det er ikke nogen undskyldning, at velfærden er dårligere og antibiotikaforbruget højere i andre lande, som man hører igen og igen. Den danske forbruger skal igen have opbygget et tillidsforhold til de danske produkter, og jeg tror ikke, at disse sager bliver ved med at være så lette at glemme igen, når der til stadighed bliver ved at dukke nye op. Desuden tror jeg, at et par af beslutningerne bliver taget for os, for mon ikke der kommer et forbud mod både klipning af haler og kastration om få år? Det samme gælder et påbud om løse søer i farestalden, færre dages fiksering i forbindelse med løbning og så videre.
Fra januar udvidede vi Hyo med en elektronisk udgave til iPad- og Android-tablets. Som abonnent på det trykte magasin får du naturligvis det elektroniske magasin uden meromkostning. Det nye digitale magasin har fået navnet AGRAR+ Hyo og indeholder dels alle artiklerne fra det trykte magasin og dels en stribe ekstra artikler, som hidtil har været udgivet særskilt som Agrar+.
AGRAR+ Hyo erstatter den nuværende pdf-udgave af Hyologisk.Samtidigt har selve bladet, som du kender det, ændret sig en smule. I stedet for Hyologisk hedder bladet nu kun Hyo. Husk at du som abonnent altid kan læse artiklerne på www.hyo.dk. Her har du desuden mulighed for at kommentere den enkelte artikel. For at læse artiklerne kræves et log-in. Brugernavnet er dit abonnements
nummer, og adgangskoden er dit postnummer. ?
