Abonnementsartikel
Danish Crown mangler producenter til Dansk Kalv. Manglen er opstået på grund af stigende forbrugerefterspørgsel siden sommer, hvor konceptet blev relanceret. Det oplyser Danish Crown.
- De danske forbrugere har taget dansk kalvekød til sig, og jeg ser det som udtryk for, at det smager unikt, samt at de får en ensartet smagsoplevelse hver gang, siger Ejvind Kviesgaard, afdelingschef, Danish Crown.
Økonomien i produktionen af slagtekalve er under pres på grund af høje foderpriser og halmpriser. Men den sidste måned har noteringen været stigende - både for Dansk Kalv og ungtyre.
Derudover er noteringen for Dansk Kalv på nuværende tidspunkt 3,55 kr. over noteringen for ungtyre i kategorien 221- 260 kg i formklasse O.
- Beregninger omkring dækningsbidraget på de to grupper viser, at Dansk Kalv giver et højere dækningsbidrag pr. kalv 400-500 kr. - og det selv om cirka 20 procent af kalvene af diverse årsager ikke bliver afregnet som Dansk Kalv.
- Dækningsbidraget pr. kalv pr. dag er næsten dobbelt så højt ved Dansk Kalv, vurderer Ejvind Kviesgaard.