Lyt til artiklen:

Over 500 udstillere klar til Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Med under en måned til Agromek har flere end 500 udstillere sikret sig en stand på messen, der strækker sig fra 29. november til 2. december i MCH Messecenter Herning. Fire år er der gået siden den seneste udgave af Nordeuropas største samlede landbrugsmesse, og udstillerne glæder sig derfor ekstra meget til at mødes, vidensdele og komme hinanden ved i Agromeks ekstraordinære ramme. Det skriver messen i en pressemeddelelse.

Hos Agromek glæder formand Sten Andersen sig over den brede og massive opbakning til messen fra udstillerne - både de nye og dem, der har en lang historik på messen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De positive tilkendegivelser fra udstillerne og den store forventningsglæde, vi oplever fra mange sider, betyder, at vi om muligt ser endnu mere frem til at åbne dørene 29. november. Samtidig glæder vi os over, at vi fortsat modtager tilmeldinger til messen, så vi nu kan byde på flere end 500 udstillere, siger Sten Andersen og tilføjer, at der stadig er få ledige pladser til dem, der endnu ikke har tilmeldt sig Nordeuropas største samlede landbrugsmesse.