Lyt til artiklen:

Agco med rekordindtjening i tredje kvartal

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Agco har netop offentliggjort koncernens kvartalsregnskab for tredje kvartal af 2023. Og det er et regnskab, som er spændende læsning for aktionærer og ledelse.

Selskabet præsenterer et overskud på 3,1 milliarder dollars, 23,2 millioner kroner, på bundlinjen - et resultat der er 14,5 procent højere end samme kvartal i 2021. Korrigerer man for kursudsving er der dog tale om en nedgang på knapt 12 procent. Blandt andet grundet en stigende dollarkurs i perioden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er overskudsgraden også på rekordniveau med 10,6 procent.

- Vi leverede rekordsalg og indtjening i tredje kvartal, fordi vi har fastholdt vores farmer-first-strategi sammenholdt med robuste markeder i flere regioner, siger Agcos topchef Eric Hansotia.

Europa hænger i bremsen

Agco skriver i sin opgørelse over regional omsætning, at bundlinjen i Europa og Mellemøsten faldt med knapt fem procent i tredje kvartal, knapt 20 procent justeret for kursudsving. Til gengæld tegnede Nordamerika og Sydamerika sig for stigninger på henholdsvis 42,6 og 49 procent.

I absolutte tal er det dog stadig Europa og Mellemøsten der genererer flest penge i Agco-kasserne, med en bundlinje på knapt 1,4 milliarder dollars, 10,5 milliarder kroner, i tredje kvartal.

Regner med tocifret overskud

Selvom Agco fortsat har en stor ubekendt i form af, om leverandørkæderne kan følge med og levere til tiden, så regner selskabet ikke desto mindre med at lande et signifikant overskud for 2022 på et sted mellem 93 og 94 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tal kan dog blive kraftigt påvirket, hvis ikke Agcos anslåede leveringsevner for leverandørerne holder stik.