Lyt til artiklen:

Fjorten danske ulve i første kvartal 2022

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Forskere vurderer, at der i 1. kvartal 2022 har befundet sig omkring ti voksne ulve, samt et ungekuld fra 2021 på fire årsunger i Danmark, viser et statusnotat fra Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der sammen står for overvågningen af ulve i Danmark.

Af de 14 ulve, var de syv immigranter og syv danskfødte. De var fordelt på tre par, fem stationære, enlige ulve, og tre strejfdyr, skriver Ulveatlas.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark er der til dato registreret 37 forskellige ulveindivider med kendt genotype: 20 er indvandret fra Tyskland og 17 er danskfødte.

19.000 ulve lever i 27 EU-lande

Se også:

19.000 ulve lever i 27 EU-lande

Det er ulvenes genetiske profiler, som muliggør en kortlægning af deres familiære tilhørsforhold i den centraleuropæiske lavlandsbestand. Det er ligeledes den genetiske profil, der gør det muligt at følge de voksnes individers vandringer mellem Tyskland og Danmark og tilsvarende følge flere af de danskfødte ulves vandring fra deres fødested til Tyskland.

Hvis en ulv forlader Danmark, kan registrerede fund syd for grænsen fortsat følges i det Centraleuropæiske ulveregister.

I oktober i år er to af de 37 ulve med kendt genotype dokumenteret døde i Danmark (én død af sygdom, én skudt ulovligt), fem er udvandret til Tyskland (tre af disse blev siden dræbt af bil), og 14 har været borte i mere end ét år efter sidst at være registreret i Danmark.

Disse regnes som forsvundne, det vil sige døde uden kendt årsag. Ud over de forsvundne ulve er der yderligere mindst to ulve, der regnes som døde uden af være blevet fundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en uidentificeret immigrant fra 2013-2014, og en hvalp født i 2017, som der aldrig er fundet DNA efter (videooptagelser viste der var otte hvalpe i kuldet, hvoraf der siden blev fundet profiler på de syv).

Læs mere om de enkelte ulve.