sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Brændende kærlighed og kartoffelmaskiner i store mængder

00:00
Hastighed: ???x
04:26

På en mark ved Feldborg, på en solbeskinnet oktober-dag, ruller de tonstunge kartoffelmaskiner klædt i Grimme-rødt forbi, mens duften af kartoffelmos og flæsk langsomt og forførende nærmer sig næserne på de mange fremmødte til Grimme Skandinaviens Lands-demo 22.

rich-media-1
Masser af maskiner i aktion. Foto: Jørgen Ahler.

- Det er et samlingspunkt for os leverandører, men også vores kunder. Vi gør det her for at samle alle de folk vi har inden for kartoffelavl i Danmark. Samtidig har vi jo fået Skandinavien med, så der er også folk fra Norge, Sverige og Finland, fortæller Per Rasmussen, der er salgschef i Grimme Skandinavien.

rich-media-2
Flaget er hejst i velkendte farver. Foto: Jørgen Ahler

Det er efterhånden en gammel tradition, at Grimme Skandinavien inviterer på brændende kærlighed og maskindemonstration, hvert andet år i oktober.

- Det var cirka omkring 1990, at vi startede med det her. Dengang afviklede vi over to dage, men nu nøjes vi med en, så vi kan koncentrere os 100 procent om det og få flest mulig folk til at komme, siger Per Rasmussen.

Dengang tilbage i 90´erne var det gule ærter, som stod på menuen, men nu er Grimmes event blevet kendt for brændende kærlighed. En traditionel spise vi vender tilbage til senere.

For i mens snakken går med salgschefen, ruller de nyeste skud på Grimme-stammen forbi. Heriblandt kartoffeloptageren EVO 280 med hjultræk.

rich-media-3
EVO 280 i aktion. Foto: Jørgen Ahler

- Det er den største på markedet. Den driver hjulene på optageren med olie fra en pumpe, som aldrig er set større på kartoffeloptagere. Den kan virkelig drive igennem og bliver flagskibet de kommende år, siger Per Rasmussen med stolthed i stemmen.

rich-media-4
Michael Kjeldsen fra Djursland har netop købt en EVO 280. Foto: Jørgen Ahler

Og sådan en krabat har en af de fremmødte Grimme-kunder, Michael Kjeldsen netop købt ind til sit landbrug på Djursland.

- Jamen, det er nok en slags fremtidssikring og så er vi meget interesseret i maskinerne, siger Michael Kjeldsen, og fortsætter:

- Det er egentlig ikke så meget for at se, hvad jeg har købt, at jeg er her i dag, men mere for at være med og støtte op. Jeg synes det er et godt arrangement, siger Michael Kjeldsen.

rich-media-5
Store maskiner og små kunder. Foto: Jørgen Ahler

Stort forarbejde før demo og flæsk

Men sådan en dag som i dag, hvor alt bare ruller og øl og brændende kærlighed er på bordet, den kommer ikke af sig selv. Faktisk ligger der næsten et helt års forberedelse forud for det hele.

- Først så finder vi ud af, hvor vi kan arrangere det. Her ved Feldborg er det rigtig fint. Og så skal vi også have en avler, der gider lægge mark til, siger Per Rasmussen.

rich-media-6
Masser af smil og maskiner på Landsdemo-22. Foto: Jørgen Ahler

Derefter arbejder han og de andre fra Grimme på at få styr på maskinerne, og her kommer kunderne ind billedet.

- Når kunderne køber en ny maskine, så pakker vi det simpelthen ind i handlen. De kommer her og kører for os, og så får de måske lidt rabat den anden vej. Den ene hånd vasker den anden, smiler Per Rasmussen.

rich-media-7
Alle kan få en tur med kartoffeloptagerne. Foto: Jørgen Ahler

Samtidig er nærmest alle Grimme-ansatte med til dagen, hvor der bliver løftet i samlet flok.

- Når vi mødes her om morgenen, alle 70 folk i røde jakker, så siger jeg altid til dem, at de ikke bare er der, fordi de bærer den røde jakke, men også fordi der er noget Grimme-blod i årene på dem. Alle vil det her, siger Per Rasmussen.

Den brændende kærlighed

Og så er det måske meget passende at vende tilbage til den brændende kærlighed.

rich-media-8
Flæsk i lange baner. Foto: Jørgen Ahler

For traditionen tro, så står folk klar i lange køer udenfor teltet præcis klokken 12, hvor den gode gamle ret bliver serveret med lynets hast.

- Brændende kærlighed opstod ved, at vi havde en god markedsføringsmand, som mente det ville være en god ret, for så kunne det være nabokonen kom med, smiler Per Rasmussen.

I alt er der lavet nok mad til godt 1000 gæster, og det passer meget godt med dagens antal besøgende, der med en kold øl eller vand nyder frokosten i teltet eller tæt på de store maskiner, der også tager en lille pause.

rich-media-9
Teltet er godt fyldt op til frokost. Foto: Jørgen Ahler

Alle er velkomne

En af dem som for første gang har ladet sig lokke af mad og maskiner er Anders Nielsen, der til daglig driver en maskinstation.

- Jeg har et par Ropa-optagere, så nu vil jeg ud og se om Grimmes maskiner måske kunne være et alternativ. Jeg er næsten lige kommet, så jeg kan ikke helt fælde dom over det endnu, griner Anders Nielsen.

rich-media-10
Regnen blev væk, til gengæld kom 800 gæster. Foto: Jørgen Ahler.

Og netop sådan skal det være, ifølge Per Rasmussen. Om man er kunde eller bare har lyst til at dele dagen med Grimme Skandinavien, så er der plads og en tallerken med brændende kærlighed, til dem der har lyst.

- Vi er rigtig glade for alle kunder, der kommer frem. Om vi har set dem før eller ej. Alle er velkomne, slutter Per Rasmussen.

rich-media-11
Grimme Skandinavien. Foto: Jørgen Ahler
rich-media-12
Foto: Grimme Skandinavien.