Lyt til artiklen:

Nyt hydraulisk hjultræk fra Samson

00:00
Hastighed: ???x
02:03

På SIMA-messen i Frankrig 6. til 10. november 2022 lancerer danske Samson sit nye hjultræk HPD Hydraulic Power Drive, der er udviklet med den nye gyllevognsserie PG II Genesis.

Hjultrækket tilfører, som navnet indikerer, et træk fra traktor til vogn på et af gyllevognes hjulsæt og gør dermed traktor og vogn til ét integreret vognsæt. På 2-akslede gyllevogne er den forreste aksel den trækkende aksel og på 3- akslede vogne sidder trækket på den midterste aksel, skriver Samson i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kraftoverførslen sker via en specialudviklet rem-transmission, som Samson har døbt Power Drive. Transmissionen monteres i forbindelse med gyllevognens aflæssepumpe, som er trukket af traktorens PTO.

rich-media-2
Kraftoverførslen sker via remtransmission trukket af traktorens PTO. Foto: Samson.

Fuldautomatisk system sikrer korrekt anvendelse

Systemet har fuldautomatisk effektregulering, som gør hjultrækket nemt at benytte og sikrer komforten og korrekt anvendelse. Den ønskede effekt under kørsel indtastes i Samson SlurryMaster 8000 styresystemet, hvorefter automatikken sørger for at tilpasse hastigheden på hjultrækket til den aktuelle fremkørselshastighed og effektforbruget efter forholdene.

Samson HPD hjultrækket kan give en effekt på 55 kW og op til 125 kW i 30 sekunder via boost-funktionen. På den måde er man selvhjulpen ved fastkørsler i marken og undgår dermed unødvendig nedetid under arbejdet i marken - det sparer både tid og penge og kan beskytte jorden mod traktose og køreskader.

Kombinationen af hjultræk på gyllevognen med dæktrykreguleringssystem og PG II Genesis' store, brede lavtryksdæk understreger vognens gode egenskaber som markvogn. Løsningerne giver sammen og hver for sig den fordel, at man har fleksibiliteten til at kunne køre ud allerede i det tidlige forår, hvor gylletankene ofte er fulde, men markerne kan være udfordrende at bearbejde.