Lyt til artiklen:

VKST: Forsyningsselskab følger ikke afgørelse

00:00
Hastighed: ???x
03:00

Tilbage i sommeren 2021 vandt Landbrug & Fødevarer, VKST og Nola en sag i Overtaksationen om måden erstatninger for BNBO-arealer skal gøres op. Men efter mere end et år, arbejder Hofor stadig ikke efter den afgørelse, der kom fra dommeren, det skriver VKST i en pressemeddelelse.

I dommen fra Overtaksationskommissionen blev Egedal Kommune og Hofor underkendt deres erstatningsudspil til lodsejere med BNBO-arealer. Dommen fra Egedal lægger fast, at erstatningen er jordværdien minus 50.000 kroner, mens den politisk vedtagne aftale om BNBO slår fast, at lodsejerne skal have fuld og hel erstatning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men VKST oplever, at lodsejerne højst tilbydes 80.000 kroner i erstatning per hektar for BNBO-arealer, fortæller Villads Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i VKST, med særligt fokus på foreningens grundvandsindsats.

- Det er horribelt, at Hofor hverken anerkender dommerens afgørelse eller den politiske aftale, der er lavet af folketingets partier. Det betyder, at vi rent faktisk står i en situation, hvor Hofor underkender både den lovgivende og den dømmende kraft - det er rent anarki, siger han.

Ifølge ham oplever Vkst også, at de lodsejere, der er blevet kontaktet af forsyningsselskabet, at der ikke er tale om en forhandling, men om et bundet mandat på maksimalt 80.000 kroner per hektar. Hvilket ifølge ham bekræfter, at Hofor ikke følger domstolens afgørelse.

Bruger heller ikke aftaletekst

Siden 2019 har kommuner og forsyningsselskaber haft mulighed for at tilbyde landmændene frivillige aftaler. På trods af det, er det langt fra alle lodsejere, der er blevet tilbudt en frivillig aftale, skriver VKST.

- Vi oplever, at Hofor har siddet på hænderne, og nu vil de have os til at skrive til medlemmerne og bede dem kontakte Hofor. Og det sker samtidig med, at Hofor ikke anerkender erstatningen fra domstolen. Jeg synes ærligt talt at det er utidigt, og vi kan på ingen måde gå Hofors ærinde, lyder det fra Villads Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig bruger hverken Hofor, Fors i Lejre, Holbæk samt Roskilde og SK Forsyning i Slagelse det aftalegrundlag, som er indgået mellem Seges, Danske Vandværker og Danva, mener Villads Sørensen.

- Før sommerferien blev de enige om en skabelon til aftale- og deklarationstekster på arealer, hvor der ikke må bruges pesticider. Teksterne kan bruges til at sikre, at der indgås en aftale, der er fair for alle parter. Men vores rådgivere og medlemmer oplever igen og igen, at teksten ikke bliver brugt

VKST anbefaler derfor på det kraftigste berørte lodsejere til at bruge skabelonen og samtidig understreger BNBO-rådgiverne i VKST, at man som lodsejer bør følge afgørelsen fra Overtaksationskommissionen omkring erstatningsstørrelser.