Lyt til artiklen:

VKST opruster på økologirådgivning

00:00
Hastighed: ???x
01:39

En stigende økologisk interesse hos danske landmænd har fået Økologisk VKST til at opruste med fire nye medarbejdere, det skriver VKST i en pressemeddelelse.

- Vi tror på, at økologien står for fremgang, og der er et stort potentiale derude, og vi er sikre på, at det kommer til at vokse - også hos VKST, siger Jens Ole Pedersen, der er ansvarlig for VKST Planteavl og hele økologiområdet i VKST, og tilføjer,

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Priserne for økologisk korn, raps og bælgsæd er meget høje i øjeblikket, og sammen med nye regler for import af nærringstoffer fra biogas og højere støtte for nyomlæggere, ser vi rigtig gode muligheder for nye økologer i vores område, og det imødekommer vi med nye profiler.

Skaber vækst hos økologiske landmænd

Økologisk VKST har i mange år været økologernes lokale rådgiver på Sjælland og øerne.

Med både de nye ansigter og de veletablerede rådgivere i Økologisk VKST er Jens Ole Pedersen derfor glad for, at VKST fortsat kan hjælpe økologerne med at skabe vækst i deres økologiske drift.

-De nye rådgivere kommer også med praktisk erfaring i bagagen, og sammen med resten af teamet kan vi nu tilbyde unge, stærke kræfter, der som et nyt dynamisk hold ser nye muligheder på de økologiske bedrifter, siger han og uddyber,

-Vi kan bistå med rådgivning i både det økologiske markbrug, dyrkningsstrategi og økologiske husdyr samt både den generelle og bæredygtige udvikling af virksomheden, men vi ser også økonomien i økologien og styrker landmanden i den retning.