Abonnementsartikel

Flere midler, der kan reducere metanproduktionen i vommen hos køer, skal nu stå deres prøve. Seges tester dem i et større antal kvægbesætninger.

Undersøgelser på danske malkekøer og en række udenlandske forsøg har vist, at stofferne Bovaer og nitrat kan reducere metanproduktionen markant, når de tilsættes foderet. Derfor vil Seges nu teste den metanreducerende virkning af en række midler, i flere kvægbesætninger. Det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Stoffet Bovaer har vist en reduktion på 20 til 40 procent afhængig af dosis, mens nitrat har vist en reduktion på 10 til 15 procent. Også fodring med rapsfrø har vist sig at reducere med 5 til 10 procent afhængigt af mængde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men ét er teori, og test på et mindre antal køer i en forsøgsbesætning. Andet er hvordan midlerne virker i praksis. Derfor tester Seges nu midlerne i praksis, for at se deres indflydelse på metanproduktion, foderoptagelse og mælkeproduktion.

Ikke testet på jersey

- Hidtidige resultater tyder på gode reduktionspotentialer, men også på at graden af metan-reduktion afhænger af forskellige parametre. Derfor er det væsentligt at få data fra flere besætninger, forklarer Nicolaj Ingemann Nielsen, der er chefkonsulent i Seges Innovation, og står i spidsen for undersøgelsen.

Han peger på, at det er relevant at finde ud af, hvor meget metanproduktionen påvirkes, afhængig af om midlet tilsættes i en grovfoderbaseret ration eller en mere kraftfoderbaseret ration. Det er også relevant at se på effekten af bl.a. fedt og stivelse i rationen, som ligeledes påvirker metanproduktionen. Og så er raceforskellen også værd at få belyst, da Bovaer eksempelvis ikke er testet på jersey-køer.

Helt lavpraktisk ses der også på, hvordan additiverne skal blandes i rationen, da der oftest er tale om meget små mængder pr. ko pr. dag.

Til formålet har Seges investeret i udstyr, der kan måle metanproduktionen på ko-niveau. Det er foreløbigt opsat i tre besætninger, og målet er at teste i 15 besætninger. De foreløbige resultater forventes i slutningen af 2022, mens de første afprøvninger kører helt indtil marts 2023.