Lyt til artiklen:

Årets elev i dansk griseproduktion 2022

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Med prisen Årets elev ønsker Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris at sætte fokus på branchens dygtige elever, som blandt andet udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed.

Vinderen af prisen Årets elev beskrives som en del af vækstlaget i LandboUngdom, hvor han blandt andet øger sit kendskab til det gode bestyrelsesarbejde, foreningsledelse, organisationsforståelse og kompetenceudvikling - og derudover er han ikke er bange for at udfordre sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jacob Neimann vinder prisen for sin stærke faglighed og hjælpsomhed, og også på grund af sin nysgerrighed, og så går han op i, at hans kolleger er mere glade, når de går hjem, end da de kom.

Nye udfordringer

Jacob Neimann, da han er initiativrig, fagligt stærk og hjælpsom og gerne kaster sig ud i nye udfordringer, som han løser på baggrund af sin erfaring eller i sparring med sine kollegaer.

Hans hjælpsomhed kommer blandt andet til udtryk ved, at han påtager sig repræsentationsopgaver på dyrskuer, åbent hus med mere. Men ikke mindst har han sagt ja til at indgå i et samarbejde i dette efterår med tidligere elever og en ansat fra Asmildkloster Landbrugsskole om at opstarte "projektet Landmandsspirer i flere lokalområder for at introducere teenagere til landbruget.

Vokset op med grise

Jacob er født og opvokset på en griseproduktion og kender derfor til faget i forvejen. Han har god erfaring fra det konventionelle, men har også søgt udfordringer ved at arbejde i en avlsbesætning og nu i en Antonius-produktion. Ved sidstnævnte er det udfordringen i at passe løsgående søer i farestalden, der tiltaler ham.

I indstillingen af Jacob fremgår det at han er meget dygtig fagligt, er organisatorisk interesseret og en behagelig ung mand, som også forstår at tage ansvar. Og med sit rolige væsen, rummelighed og situationsfornemmelse har nemt ved at begå sig hos arbejdsgivere, lærere og kammerater. Og der er ikke tvivl om, at Jacob bliver en god leder en gang i fremtiden med indsigt, overblik og empati.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med prisen modtog Jacob Neimann en pengepræmie på 10.000 kr.

To andre i finalefeltet

Ud over Jacob Neimann var to andre elever også i finalen om at blive årets elev. Det var Mia Munch Jacobsen, som er elev fra Nordjyllands Landbrugsskole, samt Sigrid Øster Szmigielski, som er elev fra Bygholm Landbrugsskole.

Begge finalister modtog en pengepræmie hver på 5.000 kr.