Lyt til artiklen:

Drikkekop med automatisk vandspejl

00:00
Hastighed: ???x
01:40

I naturen vil de helt unge dyr naturligt begynde at supplere modermælken med vand fra for eksempel småpytter.

Denne adfærd søges udnyttet med et nyt drikkesystem i Pig-Let-programmet, der præsenteres af firmaet Best Farm A/S på Agromek, hvor produktet får Europa-premiere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det unikke ved koppen er, at den automatisk laver et væskespejl, som dyret får øje på og søger hen til ligesom det i naturen instinktivt finder hen til små vandpytter, siger Lars Brunse, der er indehaver af Best Farm A/S.

Han tilføjer, at det visuelle væskespejl vil gøre det lettere for pattegrisen i farestien hurtigt at få lært at drikke.

- Grisen skal ikke først lære at trykke på en mekanisme for at få noget at drikke, hvilket ifølge undersøgelser tager mellem fire og ti dage at lære. Med denne kop vil det gå hurtigere, hævder Lars Brunse.

Produktet har tre forskellige tildelingsfunktioner: En flaske, der står på hovedet, en drikkekop med to ventiler samt en dryp- og dropfunktion.

Drikkesystemet har indbygget cirkulation til mælke- eller vandforsyning samt en ventil med forbindelse til en elektrolytvæske eller en droppose med medicin, som kan blandes med i koppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drikkesystemet kan etableres i eksisterende og nye farestalde og giver mulighed for at tildele en række forskellige typer supplerende ernæring med forskellig konsistens og sammensætning. Der findes ikke tilsvarende systemer med så mange forskellige tildelingsfunktioner i samme system og det giver dermed griseproducenter nogle helt nye værktøjer til at forbedre vilkårene for pattegrisene, lyder det fra Best Farm.

rich-media-3
Drikkesystemet kan etableres i eksisterende og nye farestalde og giver mulighed for at tildele en række forskellige typer supplerende ernæring med forskellig konsistens og sammensætning. Foto: Best Farm.