Lyt til artiklen:

Drone flyver Agromek-stjerne hjem

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Peregrine Agra er en ny multifunktionel drone til landbruget. Dronen er bygget med værktøjsskift og lanceres med et dataindsamlingsværktøj, der gør det muligt at lave automatisk udarbejdelse af NDVI- og ukrudtskort.

Ved Agromek 2022 har firmaet Hecto Drone fået tildelt en stjerne for dronen plus det tilhørende udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dronen kan løfte 25 kg og flyve i op til 10 timer. Der kræves ingen erfaring med droner, for at benytte systemet, da dronen kan kontrolleres centralt fra mobiltelefon eller computer samt selv flyve og finder rundt. Desuden er sprøjteværktøj under udvikling.

12 kg drone

Dronen flyver med Hecto Drones egen flyve-computer (HDFI). Det giver mulighed for ubegrænset rækkevidde over 4G-nettet samt mulighed for normalt datalink.

Ved hjælp af computeren kan man benytte sig af forskellige sensor-inputs blandt andet intel realsense, sonar, kamera, lidar og meget andet. Dette giver mulighed for at dronen kan se og undvige forhindringer i luften.

Dronen danner et lokalt kort ud fra kameraet ombord, hvilket giver mere præcision samt mulighed for genkendelse af objekter

rich-media-3
Dronen flyver med Hecto Drones egen flyve-computer (HDFI). Det giver mulighed for ubegrænset rækkevidde over 4G-nettet. Pressefoto.

Hybrid-platformen er udstyret med en fem kW generator, og alt efter modellen og mængden af brændstof kan platformen flyve i op til 10 timer på en tank 95 blyfri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Platformen er udstyret med 4G-modem samt mulighed for radiolink. Det giver mulighed for primær og sekundær kommunikation.

Dronen kan derfor streame video og andre informationer på tværs af kloden. Dette giver også mulighed for cloud processing og at man kan styre dronen, selvom man er langt væk.

Platformen er klar til brug for en sværm af droner, der arbejder sammen.