Lyt til artiklen:

Nu kommer der træpiller - men de er fortsat dyre

00:00
Hastighed: ???x
01:58

En kombination af en brand på Studsstrupværket i Aarhus og en kæmpeleverance til energiselskabet Verdo betyder, at træpillerne i disse dage ruller hurtigere ind på det danske marked, end mange havde forventet.

Dermed er udsigten til en kold vinter for de over 100.000 forbrugere af træpiller formindsket en smule. Problemet er bare, at priserne ikke ser ud til at falde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
Minister vil sænke krav til træpiller

Se også:

Minister vil sænke krav til træpiller

Annullerer kæmpeordre

Branden i Aarhus, der har stået på de sidste par uger, har fået energiselskabet Ørsted til at annullere en ordre på 600.000 ton træpiller til den kommende vinter, og selv om træpillerne ikke er af samme kvalitet, som den private bruger er forvent med, forventer pressechef Carsten Birkeland Kjær fra Ørsted, at pillerne siver ud til de danske forbrugere.

Hertil kommer, at der i disse timer er fuld knald på transport af træpiller ved havnen i Randers. Det er firmaet Verdo, der har taget en kæmpe ordre hjem.

Til Randers Amts Avis fortæller Henrik Nørbo Mosegaard, som er biomassechef hos Verdo:

- Vi har aldrig før købt så stor en last træpiller hjem, fortæller Henrik Nørbo Mosegaard, som er biomassechef hos Verdo.

Dækker din forsikring, hvis dine træpiller bliver stjålet?

Se også:

Dækker din forsikring, hvis dine træpiller bliver stjålet?

Dyr last

I alt er der tale om 32.241 tons nordamerikanske træpiller, og ifølge avisen skal der 64 lastbiler og vogntog til at transportere i alt 900 læs med træpiller. Det betyder, at lastbilerne kan have mellem 35 og 40 ton hver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eneste udfordring ved glæden over den store mængde træpiller er, at prisen ikke falder.

- Det var en ekstrem dyr last, fortæller Henrik Nørbo Mosegaard til Randers Amts Avis, og han uddyber:

- Amerikanerne har opdaget priserne i Europa, så de ved godt, hvad de vil have for det.

Ifølge amtsavisen er nærmer prisen for de mange tons træpiller sig de 100 millioner kroner, hvilket bekræftes af Verdo.