Lyt til artiklen:

Markvandring for at se nyetablerede Claydon-afgrøder

00:00
Hastighed: ???x
01:53

I juni afholdt Ølgod Maskinforretning og Brørup Traktor- & Maskincenter, der er importør af de direkte såmaskiner fra Claydon, en række ERFA-møder for alle interesserede rundt om hos kunder i Danmark. Målet var at tage de fremmødte med i marken hos værterne og se de afgrøder, der var etableret med Claydon såmaskiner.

Nu inviterer de to maskinhandlere igen kunderne i marken. Denne gang for at høre om årets erfaringer og høstudbytter efter en tør sommer - og selvfølgelig også for at se på de nyetablerede afgrøder, skriver Ølgod Maskinforretning og Brørup Traktor- & Maskincenter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ERFA-møderne foregår som en blanding af teori og praksis med størst fokus på værternes praktiske erfaringer.

- Jeg tager mig af gennemgangen af maskinerne og de mange indstillingsmuligheder, men ude i marken er jeg sikker på, at de fleste deltagere hellere vil høre om den lokale landmands erfaringer med udsædsmængder, fremspiring, ukrudtsbekæmpelse, udbytter, totaløkonomi osv. end min teori, så der kommer jeg nok ikke til at sige så meget, siger produktekspert Steen Olesen fra importøren.

rich-media-2
Claydon rodudvikling. Pressefoto.

Enkel, pålidelig og fleksibel

Interesserer man sig for direkte såning, er det svært at komme uden om såmaskinerne fra engelske Claydon og produktspecialist Steen Olesen, der med stor succes har solgt Claydon såmaskiner i Danmark i mange år.

Han mener at succesen skyldes, at en Claydon er en enkel, robust, driftssikker og meget alsidig maskine, der kan arbejde i alle jordbundstyper og så stort set alle afgrøder. Det handler alene om at kende sin jord og sætte sin standardmaskine rigtigt op til jordbundstypen og afgrøderne.

ERFA-møderne afholdes på landbrugsbedrifter ved Væggerløse på Sjælland og henholdsvis Vejle og Løkken i Jylland fra den 1. - 3. november.