Lyt til artiklen:

Kopelevator kan køre sortsrent med stjernenyhed

00:00
Hastighed: ???x
01:44

I en kopelevator er der ofte spild i foden af elevatoren, men det problem vil Jema gøre op med med et nyt svøb, som kan ses på Agromek 2022. Svøbet er blandt de tre-stjernede nyheder i Agromek Stars, og er faktisk opstået på baggrund af forespørgsler fra kunder, fortæller Svend Rud Svendsen, der er konstruktør i Jema Agro A/S.

- Der var nogle sælgere, der havde haft forespørgslen på selvrensende svøb, og så skulle vi enten lave en hel ny elevatorfod som andre fabrikanter, eller det her. Og så så vi jo først på om vi kunne bygge på noget eksisterende, siger Svend Rud Svendsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Vedligehold af svøbet foregår gennem luger. Foto: Jema Agro A/S.

Svøbet er udført i fire-millimeter valset og svejset stål, og kan monteres i Jemas standard kopelevatorer, T53, T54 og T5, eller kan leveres som en del af en ny kopelevator. Foruden selvrensende effekt er svøbet også en sliddel, og dermed undgås slid på selve kopelevatorfoden.

Svøbet sikrer 100 procents selvrensende effekt, alt efter hvilket materiale der transporteres. Svøbet følger koppernes bane, og på elevatorbåndet monteres der afskraber, der går ned og renser i svøbets bund, hvilket giver den maksimale selvrensende effekt.

Og ifølge Svend Rud Svendsen vil særligt én type kunde få glæde af svøbet.

- Dem, der skal køre sortsrent. De kan køre næsten helt rent med det her svøb. Og fordelen er yderligere at vi kan installere det i eksisterende elevatorer, bemærker konstruktøren, der også er glad for at være blevet tildelt tre stjerner og en status som europanyhed

- Det har vi ikke prøvet før, så det er en stor ting. Det er vi glade for.