Med Nedap Produktions Præstations Tester, PPT, fra Agrisys kan man få indsigt i de enkelte dyrs præstation. Ved hjælp af elektroniske øremærker (EID) findes nemt og præcist de dyr, der præsterer bedst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet er ifølge Agrisys enkelt at anvende. Man mærker grisene med EID, sætter dem ind i stien og følger resultaterne - systemet klarer selv resten.

Kunden bestemmer selv, om systemet skal betjenes via en PC, smartphone eller tablet. Og de indsamlede data kan deles med relevante partnere som kunder, ejere, dyrlæger, avlsorganisation eller foderleverandører.

Den automatiserede registrering forhindrer menneskelige fejl, når data skal registreres, og medarbejderne kan i stedet koncentrere sig om dyrene. Den automatiserede stressfri vejning af grisene betyder også, at de ikke længere regelmæssigt skal tages ud og vejes.

Med PPT?en kan man også selv følge op på effekten af foderblandinger om det er fra eget blanderi eller indkøbt foder.