Lyt til artiklen:

Økologer bøvler oftest med regnskaber: Vi skal have gjort det nemmere at være landmand

00:00
Hastighed: ???x
02:18

I 2021 var Landbrugsstyrelsens kontrollanter ude på 4405 fysiske besøg, hos 4191 forskellige økologiske bedrifter i hele landet, med henblik på at kontrollere overholdelsen af de generelle økologiregler. Det fremgår af den netop offentliggjorte kontrolstatistik for økologiske landbrug

I 10,1 procent af kontrolbesøgene fandt kontrollanterne desværre overtrædelser relateret til de generelle økologiregler vedrørende regnskab og dokumentation. Én procent mere end i 2020, uden at det dog er en signifikant forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er tal som Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, kan nikke genkendende til.

- Som landmand er det jo væsentligt lettere at se, om dyrene har det godt og om markerne er som de skal være. Men vi skal også have styr op en masse bilag, og det er tit mega svært, siger Hans Erik Jørgensen, som erkender at det er en udfordring.

- Jeg skal ikke løbe fra at vi har en udfordring. Men det er noget vi arbejder med og har fokus på. Og vi skal gøre det lettere at være landmand i form af elektroniske registreringssystemer, siger formanden.

Han fortæller at Økologisektionen arbejder på at få lavet systemer, der skal gøre kontrol og registrering nemmere for landmanden.

- Sådan at det er nemmere at lave sine registreringer og have et overblik. For det bare vigtigt at man har overblikket som landmand, siger Hans Erik Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Risikovurdering virker

Noget andet Landbrugsstyrelsen bemærker er, at den øgede risikovurdering virker. Styrelsen tager på supplerende kontroller hos ti procent af de økologiske bedrifter, på baggrund af en konkret risikovurdering.

Det betyder at kontrollen bliver målrettet de dele af bedriften, hvor kontrollanterne vurderer, at der er øget risiko for regelbrud. Og i 2021 førte 37,1 procent af de uanmeldte, supplerende kontrolbesøg til fund af overtrædelser. Til sammenlignin blev der ved de uanmeldte årlige kontrolbesøg fundet overtrædelser i 17,2 procent af tilfældene.

Og det får altså styrelsen til at konkludere, at den risikobaserede udvælgelse af, hvem der får et supplerende kontrolbesøg er effektiv.