Lyt til artiklen:

Hellere bedre regulering end mere hegn til krondyr

00:00
Hastighed: ???x
03:55

Abonnementsartikel

Hegn mod krondyr skubber blot problemet videre, lyder kritikken.

Flere hegn omkring markerne er ikke løsningen på de stigende problemer med krondyr-skader, som landmænd på Skiveegnen oplever. I stedet skal landmændene i samarbejde med lokale jægere have bedre muligheder for at regulere krondyrbestanden de steder, hvor de store hjorte æder løs af afgrøderne.

Det var de to lokale folketingskandidater Anders Bøge fra SF og Ib Bjerregaard fra Venstre enige om, da de onsdag, inviteret af landboforeningen Fjordland, besøgte nogle af de marker ved Nr. Søby, som har mærket til den efterhånden store bestand af krondyr i den nærliggende Liebes Plantage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Rasmus Raunholt viser videoer af krondyr og afgrødeskader. Pressefoto.

Her er det lige nu majsmarkerne, der i nattetimerne hærges af krondyrene. Mælkeproducent Rasmus Boudigaard Nielsen har oplevet problemer med krondyr tidligere, men slet ikke i et omfang som i år. 2,5 hektar fodermajs var helt væk. Det er et anslået tab på 25.000 foderenheder, som han er nødt til at erstatte med indkøbt foder.

Normalt regner man med, at én foderenhed koster cirka 1,2 kroner. Altså 30.000 kroner plus omkostningerne ved markarbejdet på arealet, der ikke kunne høstes, men med de høje kornpriser er tabet i år utvivlsomt endnu højere. Rasmus Boudigaard Nielsen forventer at investere i hegn fra næste år, selv om det blot skubber problemet videre - sådan som han selv har oplevet det.

Rammer andre afgrøder end fodermajs

Det samme overvejer Frank Hyldahl, forpagter af den majsmark som de to folketingskandidater besøgte på Ajstrupvej. Her er cirka en hektar majs forsvundet om natten i løbet af de seneste uger. Majsen skulle i stedet være endt i biogasanlægget i Vinkel, og Frank Hyldahl oplyser, at hans tab er på niveau med mælkeproducenten, da både pris og kvalitetskrav til majsafgrøden er den samme.

rich-media-3
Krondyr fotograferet tidligere i oktober på Frank Hyldahls ødelagte majsmark. Privatfoto.

På nabomarken kunne man tydeligt se friske spor af krondyrene i vinterbyggen hos svineproducent Per Nielsen, Ajstruplund. Hans driftsleder Rasmus Raunholt, der både bor og er jæger i området, kunne fortælle, at det ikke kun er majs, der opsøges af krondyrene. Han kunne vise videoer med masser af krondyr på marken samt høstmoden hvede, hvor der kun var enkeltstående strå tilbage, da mejetærskeren skulle i gang. Og krondyrene har ifølge Rasmus Raunholt allerede fået smag for de 20 hektar raps ved udkanten af Liebes Plantage, som Per Nielsen ellers har haft indhegnet med fem-trådet elhegn på tre sider siden store tab til krondyrene i 2018.

Reguleringsjagt i skumringstimer

Landmænd og politikere er enige om, at mere hegn blot skubber problemet videre til de naboer, der ikke hegner. På den forsvundne majsmark kunne de to politikere og den lokale jæger derfor i stedet blive enige om, at en mere målrettet regulering af de krondyr, der laver markskader, er nødvendig. For eksempel ved at tillade en udvidet reguleringsjagt i skumringstimerne morgen og aften for at skræmme krondyrene væk fra afgrøderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Majs, der skulle være brugt til biogas, er ædt af krondyrene. Pressefoto.

Det forslag blev taget godt imod af Erik Poulsen, politisk konsulent i Fjordland, som gerne medvirker til at skabe et samarbejde mellem lokale lodsejere og jægere om en fælles indsats for at beskytte markerne, men mangler den udvidede reguleringsmulighed i de mørke timer. En anderledes tilgang til fodring af krondyr blev også overvejet, da fodring med blandt andet sukkerroer i dag først og fremmest benyttes til at holde bestanden oppe i vintermånederne og samlet i jagttiden, men ikke til at forhindre markskader resten af året.

Der er kun udsigt til endnu flere krondyrskader, når de kommende naturnationalparker etableres fra næste år. Erik Poulsen havde tidligere på ugen medvirket ved en anden politikerudflugt i Stråsø Plantage i Vestjylland, der som Danmarks største naturnationalpark huser en i forvejen meget stor krondyrbestand. Både der og ved den kommende naturnationalpark ved i Thy har planteavlere allerede i mange år haft alvorlige krondyr-problemer og frygter, at det bliver endnu værre, når krondyrene kan yngle i fred i naturnationalparkerne og fortsat har frit slag til at mæske sig i landbrugsafgrøder på nabomarkerne.