Lyt til artiklen:

Danish Crown indgår samarbejde mod madspild

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Når du fremover kigger efter supper eller færdigretter, vil du en række af produkterne fra Danish Crown støde på et nyt mærke. Mærket hedder "se, duft, smag", og bag det står madspildsvirksomheden Too Good To Go, som har indgået et samarbejde med Danish Crown. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Foruden se, duft, smag mærket vil også et "ofte god efter" mærke komme til under "bedst før"-datoen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrunden er, at 53% af de europæiske forbrugere ikke kender forskellen på datomærkningerne 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato'. Derfor ender alt for meget mad i affaldsposer i stedet for mavesække. Formålet med det nye mærkat er derfor at gøre det tydeligere, at 'bedst før' kun er en vejledende datomærkning.

- Ifølge FN ender 17 procent af al mad i skraldespanden. Det er dyrt for forbrugeren, men også for samfundet, for madspild står for op mod 10 procent af verdens CO2-udledning. Derfor skal vi gøre så meget som overhovedet muligt for at mindske madspild, og aftalen med Too Good to Go er et skridt i den rigtige retning, siger Mette Færch, Senior Vice President, Global Categories i Danish Crown.

Fødevaresikkerheden kommer først

Foreløbigt er de nye mærker at finde på syv produkter, men viser det sig at være en succes, skal det breds ud til flere fødevarer. Fødevaregiganten tilføjer også i forvejen "ofte god efter" på de produkter, hvor de kvalitetsmæssigt kan stå inde for det.

For det er fødevaresikkerheden, der kommer i første række, og derfor vil man aldrig se et "ofte god efter" på en pakke hakket kød, siger Mette Færch.

- Men Danish Crown og vores brands har mange forskellige produkter, hvor det giver god mening, at man lige dufter og vurderer madens kvalitet, inden man smider den i skraldespanden. Det kan måske virke som en lille ting, at man sætter et mærkat eller en tekst på et produkt, men vi tror på, at opmærksomhed på madspild kan gøre en forskel, og det er på indpakningen af vores produkter, at vi er i mest direkte kontakt med forbrugerne.