Lyt til artiklen:

Internationalt projekt skal reducere klimabelastningen fra husdyr

00:00
Hastighed: ???x
02:26

Sammen med 13 europæiske lande og Australien skal Danmark, gennem Innovationscenter for Økologisk Landbrug, deltage i et internationalt projekt.

Formålet er at undersøge, hvilke værktøjer der findes til at dokumentere drivhusgasudledning og rådgive om, hvordan vi kan reducere udledningen, og hvordan vi kan lære af hinandens cases med eksempler på bedrifter, der gør det godt i de forskellige lande. Det skriver Innovationscenteret i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De i alt 15 deltagere går sammen for at finde optimerede husdyr-systemer med kvæg og grise i et forsøg på at reducere drivhusgasudledningen. De relevante cases skal der regnes på på tværs af de deltagende lande.

- Det er et oplagt og relevant emne at samarbejde om på tværs af lande, for drivhusgasser skeler ikke til landegrænser, og klimaudfordringen er global, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er specialkonsulent og projektleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Hun tilføjer at fokusset på husdyr er vigtigt i den aktuelle dagsorden.

- Ofte handler klimahensyn om at omstille vores produktion til at blive mere plantebaseret, og den retning skal vi gå, men vi skal også udvikle vores husdyrsystemer, så de bliver så klimavenlige og klimarobuste som muligt, siger hun.

Danske bedrifter kan blive gode eksempler

De deltagende lande i projektet, der hedder Re-Livestock og er finansieret af Horizon Europe, starter fælles i Spanien til november. Herefter skal der beregnes og måles på bedrifter i hjemlandene. Dermed kan danske bedrifter gå hen og blive gode eksempler for kolleger verden over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg håber og forventer, at vi kan lære af hinanden på trods af geografiske forskelle. Lige nu sker der rigtigt meget herhjemme i udviklingen af bedriftsspecifikke værktøjer til at beregne bæredygtighed og påvirkning af klimaet, og det vil styrke udviklingen at se, hvad andre lande gør og ensrette på tværs af landgrænser, hvis det er muligt, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Og Det er faktisk præcis hvad Innovationscenter for Økologisk Landbrugs rolle i projektet er: At se på og sammenligne de værktøjer, de forskellige lande bruger til at beregne klimaaftryk fra bedrifter. Første skridt er at indsamle danske cases og beskrive de værktøjer, vi bruger som ESGreen Tool og RISE.

Projektet lø'ber de næste fire år, og Innovationscenter for Økologisk Landbrug deltager som partner i hele perioden.