Lyt til artiklen:

Løkke tager fejl: Avocado er ikke klimasynder

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Den politiske leder af Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har flere gange sagt, at en importeret avocado har et meget større klimaaftryk end hvilket som helst konventionelt landbrugsprodukt produceret i Danmark.

Men ifølge mediet Tjekdet passer det ikke. Faktisk tegner en avocado sig for et lavere CO2-aftryk end næsten alle danske mejeri- og kødprodukter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det var heller ikke det Lars Løkke Rasmussen mente, da han i en Q&A på DR´s hjemmeside 10 oktober skrev, at: En økologisk avokado er værre for klimaet end nært sagt et hvilket som helt konventionelt dansk produceret landbrugsprodukt.

Til Tjekdet oplyser Moderaterne, at han mente en udenlandsk avocado sammenlignet med dansk produceret frugt og grønt. Med det udsagn kommer Lars Løkke Rasmussen tættere på sandheden, men faktisk er både blåbær og hvidløg større klimasyndere, end den importerede avocado.