Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Så meget mere har du givet for din strøm
Det er næppe gået nogen forbi, at energipriserne den senere tid bare er steget og steget. Og nu har energistyrelsen så udgivet en elprisstatistik for første halvår 2022, der sætter konkrete tal på, hvor meget mere du egentlig har betalt for din strøm.
Statistikken dækker nemlig erhvervsforbrugere, og baserer sig på indberetninger fra landets elselskaber.
Den viser, at de mindste erhvervsforbrugere fik lov at betale 52,8 procent mere for deres strøm i første halvår af 2022, end de gjorde i andet halvår af 2021. Ser man mod de største erhvervsforbrugere var prisen 40,6 procent højere.
I rede penge svarer det til, at en kWh har kostet 44,32 øre mere for de små forbrugere, og 34,31 øre mere for de største.
Spotprisen steg også
Også spotprisen steg i samme periode, med 28,8 procent til et gennemsnit på 123,4 øre per kWh.
Årsagen til stigningen i elpriserne har flere faktorer, og Energistyrelsen nævner faldende produktion af vandkraft hos naboerne i Sverige og Norge samtidig med en kraftig stigning i CO2-kvotepriserne.
Sidstnævnte skyldes de stigende priser på naturgas, og dermed også den stigende efterspørgsel på kul, der steg fra 82 dollar pr. ton i 2021 til over 284 dollar pr. ton.
På toppen af det hele kommer så krigen i Ukraine, som bidrager med stor usikkerhed og svingende elpriser.
Man kan dog finde en smule trøst i, at de priser erhvervsforbrugere betalte i første halvår af 2022 overvejende var lavere end spotprisen.