Lyt til artiklen:

Storbrand sender op mod 600.000 ton træpiller tilbage på markedet

00:00
Hastighed: ???x
01:45

4000 ton træpiller bruger Studstrupværket nord for Aarhus, når det kører for fuld skrue. Ifølge Finans betyder det et forbrug i fyringssæsonen i omegnen af 600.000 ton træpiller fra november til marts.

Men Danmarks største træpillefyr står stille, og det kommer ikke i brug i denne fyringssæson. Det skyldes storbranden i den enorme træpillesilo på værket med en kapacitet på 55.000 ton, som har brændt i flere uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediet betyder det, at Ørsted, som ejer værket, har annulleret ordrer på træpiller. Med et årligt forbrug i hele Danmark på cirka tre millioner tons træpiller, udgør forbruget i fyringssæsonen på Studstrupværket omkring 20 procent.

Allan fyrer med elefantgræs i pillefyret - og det virker

Se også:

Allan fyrer med elefantgræs i pillefyret - og det virker

Træpillerne fra værket er grovere end dem, private normalt bruger. Men der har været anvendt lidt af hvert i træpillefyrene de seneste måneder, så mon ikke der er en del, som gerne forsøger sig med de lidt grovere træpiller, hvis de ellers kan få fat i dem.

Frygten for mangel på træpiller inden nytår er dermed mindsket betragteligt, for der er også flere træpiller på markedet fra anden kant.

Henrik Nørbo Mosegaard, der til dagligt er biomassechef i Verdo og ligeså formand for Associationen Dansk Biobrændsel, siger til Finans, at man også har fået åbnet for de nordamerikanske træpiller-sluser.

Bæredygtige træpiller fra Canada

Se også:

Bæredygtige træpiller fra Canada

Men en ting er forsyningssikkerhed. Noget andet er pris. Den bliver der nok ikke rykket meget ved.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til Finans siger Henrik Nørbo Mosegaard:

- Amerikanerne har fundet ud af, at der er energikrise i Europa, så de ved godt, hvad de vil have for træpillerne.