Lyt til artiklen:

Se et lille udklip Väderstads nyheder på ny farm

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Väderstad-farmen

Väderstad har vist alle virksomhedens seneste nyheder frem på nye Väderstad-testarealer i Tyskland. Meningen med Väderstad-farmen er, at farmens 52 hektar kan dyrkes og testes som et led i udviklingen og forbedringen af nye redskaber.

Planen er også at forbedre og udvikle redskaber til at kunne understøtte endnu bedre og endnu mere miljørigtig og -effektiv jordbearbejdning. Der er desuden plads til efteruddannelse, presseshows og fremvisning af redskaber og forsøgsparceller. Og det hele er placeret midt i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cultus HD 425 - 525

Väderstad siger, at Cultus HD er den stærkeste harve på markedet lige nu. HD står for Heavy Duty.

Det er en liftophængt dybdeharve, der skal tæmme de helt store traktorer.

Crosscutter disc aggressive

Crosscutter disc aggressive er en videreudviklet disc til tung og hård jord, som løser det mindre problem, der kan være med den almindelige Crosscutter, som kan løbe oven på meget hård jord.

Carrier XL 725

Carrier XL 725 lukker hullet mellem den lille Carrier XL 425-625 og den store Carrier-XL-serie XL 925- XL 1225.

Proseed

Väderstads svar på fremtidens såmaskine har fået en opdatering. Det er en konceptmaskine, som Väderstad bygger videre på. Den kommer ikke på markedet. Den nuværende version er version fire, der er blevet fremstillet, og den har ifølge Väderstad vist gode resultater i forgående sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere senere her på maskinbladet om de forskellige nyheder.