EU-landmænd: Markedet skal reguleres mere

De europæiske landmænd advarer mod at gøre EU’s landbrugspolitik til en ren distriktsudviklingsstøtte på et tidspunkt, hvor verden har set fødevaremangel, voldsomt ustabile priser og over for klimaforandringer, der gør det stadig sværere at regne med afgrøderne.

- Verden kan ikke risikere en landbrugs- og fødevarekrise på størrelse med den, som lige nu hærger den finansielle sektor. Derfor har vi brug for regulering, understregede Jean-Michel Lemétayer, der er chef for COPA, paraplyorganisationen som i 50 år har repræsenteret EU’s landmænd sammen med sammenslutningen af kooperativer, COGECA.

De europæiske landmænd har i disse dage indtaget EU-parlamentets helligste sal for at diskutere, hvordan fremtiden for landbrugspolitikken skal se ud efter 2013, hvor en ny landbrugsreform skal træde i kraft.

- Vi har brug for en stærk fælles landbrugspolitik, sagde Lemétayer.

Barnier: Beskyt EU-produkter

Og det var lige i tråd med en af konferencens gæstestjerner, den franske landbrugsminister Michel Barnier, der i øjeblikket sidder i EU-formandskabsstolen og har taget på sig at få skudt diskussionen i gang blandt EU’s ministre.

Han plæderer for mere beskyttelse af de europæiske landbrugsprodukter, ligesom han vil have et EU, der er selvforsynende med landbrugsvarer for at beskytte mod fødevarekriser, som den, der har udspillet over det sidste år. Desuden vil han sætte de europæiske kvalitetslandbrugsvarer højere end andre varer, det, der i EU-jargon omtales som ’kommunitære præferencer’.

- Vi skal ikke undskylde, at vi foretrækker Europa, understregede Barnier.

Boel: Det holder ikke

Men det holder ikke, hvis EU skal være en stærk spiller på verdensmarkedet, mener den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel

- Glem de kommunitære præferencer, sagde kommissæren på konferencen.

- Vi må gøre det klart, at ’fødevareuafhængighed’ ikke er den eneste mulige vej til ’fødevaresikkerhed’. Og i EU’s tilfælde tror jeg ikke, at det er den vej, vi skal prøve at gå, understregede Fischer Boel

Hun mener, at en sådan uafhængighed af omverdenen vil komme til at skade mere end den gavner.

- For eksempel har Frankrig alene et handelsoverskud på landbrugsvarer på omkring syv milliarder euro (over 50 milliarder kr., red) om året. Hvis vi forventer, at resten af verden skal være åben over for vores eksport, så må vi også være rimeligt åbne for deres, sagde hun.

Mere markedsorienterede

Også formanden for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, talte imod Barniers idéer, især dem, der handler om at give landene lov til at bruge 10 procent af den direkte støtte mere fleksibelt. Det ser han nemlig som ren re-nationalisering af EU-støtten.

- Hvordan hænger det sammen med at gøre landbrugspolitikken stærkere, at vi går den gale vej, spurgte formanden, der vil gå i den modsatte retning og skabe mere lige markedsvilkår.

- Jeg mener, at vi skal være meget mere markedsorienterede i fremtiden for at være konkurrencedygtige, for vi skal kunne konkurrere med andre, både i detailhandelen, i industrien og med den lave dollar, sagde Peter Gæmelke.