Abonnementsartikel

Når landmænd fra ind- og udland i januar sætter kursen mod NutriFair messen i Fredericia, kan de blandt andet kigge nærmere på en banebrydende opfindelse, som netop er kommet på markedet efter et par års udviklings- og testarbejde.

"eHeat" hedder produktet, som kan holde nyfødte smågrise varme på en bedre og mere energivenlig måde end de traditionelle røde varmelamper. De har ellers været brugt i landbruget i næsten et halvt århundrede, men de er strømslugende, ineffektive, skrøbelige og mangler reguleringsmuligheder.

Det har den vestjyske opfinder og iværksætter Per Nielsen fra firmaet Animal Care gjort noget ved. Med eHeat har han skabt et intelligent varmearmatur, der giver en ensartet varme i smågrisehulen. Den automatiske temperaturregulering betyder markante besparelser på elregningen - i nogle tilfælde op til 60 procent. Og, nok så vigtigt: Smågrisene får en markant bedre start på livet. I stedet for at klumpe sig sammen under lampen eller søge ud mod soen med risiko for at blive mast, ligger de med eHeat roligt og jævnt fordelt i smågrisehulen. Det betyder flere, sundere og større smågrise.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har netop her i uge 49 fået eHeat på hylderne, og vi glæder os virkelig til at præsentere det på NutriFair, siger Torben Johnsen, produktspecialist hos Grene Danmark, som har sikret sig eneforhandlingen af eHeat.

Med på standen, messen igennem, er systemets opfinder, Per Nielsen, som også sammen med Grene vil berette mere om nyheden på messens "Speaker´s Corner". Der kan man også høre om de erfaringer, som Per Nielsen har gjort sig hos svineproducent Pernille Jensen fra Randers. Hun har haft eHeat varmearmaturerne monteret på forsøgsbasis i ti farestier, og hun er i dag ikke i tvivl om, at eHeat også skal indføres på resten af bedriften.

- Faktisk kan de besøgende på NutriFair udforske hele pakken omkring eHeat. På Grenes stand kan de opleve eHeat systemet, monteret i smågrisehuler. Desuden kan de se AAG M22 staldmåtten, som er specialudviklet af Aalborg Gummivarefabrik, og som passer perfekt sammen med eHeat i hulerne. Måtten kan overflødiggøre gulvvarmen i smågrisehulerne. På messen er energiselskaberne også repræsenteret ved blandt andre EnergiMidt, og hos dem vil der være mulighed for at høre om energitilskud til blandt andet eHeat og staldmåtten, påpeger Torben Johnsen.