Lyt til artiklen:

Gradueringsdata sikrer størst muligt udbytte for kartoffelavlere

00:00
Hastighed: ???x
03:43

I området omkring Limfjorden dikteres AKV Langholt kartoffelavleres færd på markerne af præcisions- og styringsprogrammet Farmer core fra Trimble Ag. Gennem GPS-planer sendt til traktorernes GPS-systemer kan landmændene jordbearbejde, gøde, plantebeskytte og høste så effektivt som muligt, samtidig med at opgaverne registreres og dataene gemmes, så de kan benyttes som dokumentation og optimere fremtidige markdrift, skriver AKV Langholt i en pressemeddelelse.

I Danmark leveres Farmer Core af virksomheden Geoteam A/S, som siden 2018 har haft programmet i deres portefølje. AKV Langholt begyndte så småt at benytte Farmer Core i 2020, men har anvendt GPS-software fra Geoteam siden 2016, og er med sine 9000 hektar landbrugsjord Geoteams største kunde målt på antal hektarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop AKV Langholt's mange hektarer marker er et godt eksempel på, hvorfor der er brug for omfattende GPS-præcisionsprogrammer til at bevare overblikket, arbejde systematisk og opnå det mest produktive landbrugsarbejde, skriver kartoffelmelsvirksomheden.

- Med 120 aktive landmænd er det en absolut nødvendighed, at vi ved, at vi kan stole på at datasættene og tildelingsplanerne. Hvis vi i gennemsnit regner med en opgave for hver af avlernes marker over 30 dage, svarer det til over 940 gradueringsopgaver i højsæsonen, hvor den korrekte mængde gødning og det rette kørespor er helt afgørende for et godt udbytte, siger Svend Bøgh, der er agrokonsulent hos AKV Langholt Kartoffelmelsfabrik.

- Det er et logistisk svendestykke at holde styr på så mange hektarer. Derfor er det en fordel, at vi kan strukturere arbejdet på flere marker og for mange maskiner på én gang. Lige så vigtigt er det, at avlerne aflønnes efter de data, som indsamles af systemet. Alle har derfor stor interesse i, at alt er så præcist som muligt, siger han.

rich-media-2
Med sine 9000 hektarer landbrugsjord er AKV Langholt afhængig af, at deres gradueringsopgaver udføres så præcist som muligt. Derfor benytter avlerne Trimble Farmer Core til de over 940 ture på markerne, som avlerne kører i højsæsonen. Pressefoto: AKV Langholt.

Efterspurgt program

Farmer Core er et af Geoteams mest efterspurgte produkter, og interessen for programmet er på ingen måde blevet mindre med den stigende digitalisering af landbruget.

Præcisionslandbrugsspecialist hos Geoteam, Klaus Fuglsang Rasmussen, fortæller:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Digitalisering er blevet en helt essentiel del af det moderne landbrug. Danske landmænd er i den grad med på noderne og kan se værdien i at dyrke afgrøderne på et databaseret grundlag, forklarer Klaus Fuglsang Rasmussen. Han tilføjer:

- Trimble er garant for kvalitet, og Farmer Core er ingen undtagelse. Programmet er populært, fordi du kan udnytte og nørde al den GPS-data, du har brug for, uanset hvilket system, du har installeret i din maskine. Og så kan man ganske enkelt se på resultaterne, at programmet gør en forskel, siger Klaus Fuglsang Rasmussen.

Support

Som kunde hos Geoteam har alle brugere af Trimble Farmer Core adgang til Geoteams support, som kan hjælpe til, hvis der opstår problemer, der skal løses nu og her. Input og forbedringsforslag fra brugerne er desuden med til at udvikle programmet, som løbende opdateres og får nye funktioner.

- Et program som Farmer Core er værdifuldt for alle i produktionskæden, fordi det udvikles og forbedres efter feedback fra brugerne. Det er en software i konstant udvikling, som kun bliver bedre med tiden, siger Klaus Fuglsang Rasmussen.

Trimble Farmer Core:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Systemet forbinder, forenkler og strømliner dit markarbejde.
  • Trimble Farmer Core-software komplementerer dit eksisterende Trimble-system til at administrere præcisionslandbrugsdata.
  • AutoSync kan kobles op med Farmer Core, så den automatisk synkroniserer alle styrelinjer og markdata på tværs af alle tilsluttede Trimble displays.
  • Farmer Core kan også håndtere data fra andre GPS mærker.
  • Håndterer let og elegant Shape og ISOXML formater.
  • Pris årlig licens inklusiv support: 5.000 kroner.

Geoteam A/S leverer GNSS-løsninger til præcisionslandbrug samt bygge- og anlægsbranchen. Virksomheden er forhandler af den amerikanske producent Trimbles præcisionsudstyr til landbrug og landmåling samt ejer og driver det danske referencenetværk.