I takt med at svinebesætninger og grisehuler bliver større, oplever svineavlere store udfordringer med at holde den rette temperatur i grisehulen - med øget udgifter til varme og stigende kilowatt-forbrug til følge. Generelt er der for varmt lige under lampen i grisehulen og for koldt uden for strålevarmen. Således får mange af smågrisene ikke dækket deres varmebehov, hvilket bevirker, at de ikke vil ligge i den beskyttende hule, men søger ud i farestien for at få varme fra soen, hvor de dog nemt kan blive klemt ihjel, når hun lægger sig ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AAG Aalborg Gummivarefabrik A/S løser dette problem med den specialdesignede og formstabile måtte AAG M22 Comfort. Den isolerende måtte formår at holde på varmen og sikre en mere jævn varmefordeling i grisehulerne, hvilket er kritisk for smågrisenes overlevelse og videre velfærd.

AAG M22 Comfort isolerer så godt, at mange svineavlere helt kan slukke for gulvvarmen i staldene. Udover den klare økonomiske besparelse er der også store miljømæssige fordele ved det lavere energiforbrug. Der ydes to års garanti på måtterne, som i øvrigt har en forventelig levetid på cirka 10 år.

Dokumenteret effekt

Som det eneste produkt på markedet er AAG M22 Comfort gennemtestet og godkendt af både eksperter og landmændene selv. Den isolerende måtte er monteret i over 12.000 grisehuler.

Dyrlæge Asbjørn Elazar bakker op omkring kvaliteten af AAG M22 Comfort. Han har mange års erfaring og oplever ofte svineavlernes frustrationer med de store temperaturudsving i hulerne.

- Jeg har gennem længere tid observeret brugen af AAG M22 Comfort hos flere svineavlere, og jeg bakker op om produktet og dets brug. Jeg kan anbefale måtten - især til sidevendte stier - da jeg ser en klart forbedret varmefordeling i hulerne, hvilket gavner smågrisene og deres velfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svineavler Anders Kappel fra Kappelseje har kun godt at sige om AAG M22 Comfort, som han har haft i sine 176 farestier siden efteråret 2012.

- Vi havde problemer med at opvarme hulerne optimalt, hvilket gjorde, at smågrisene lå ovenpå hinanden, og derfor fik mange af dem ikke den nødvendige varme. Vi fik lagt de isolerende måtter i hulerne og kunne slukke for gulvvarmen. Efterfølgende har vi fået et betydeligt bedre klima i hulerne. Det har endvidere sænket dødeligheden blandt smågrisene, fortæller han.

Hurtig energiberegning

Flere energiselskaber tilbyder landmændene en attraktiv tilskudsordning på op til 123 kroner pr. grisehule ved investering i AAG M22 Comfort. Således kommer tilbagebetalingstiden for måtten helt ned på omkring et år. Flemming Krogh eller Rasmus Hosbond hos AAG Aalborg Gummivarefabrik A/S foretager energiberegninger for landmændene, inden en investering skal finde sted.