Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nordjysk andelsselskab køber amerikansk kæmpekoncern ud
- Med overtagelsen er vi i stand til yderligere at styrke vores position i den globale kartoffelstivelses-industri. Vi ser frem til at tage kontrollen over vores egen fremtid til fordel for AKV's kunder, medarbejdere og landmænd, siger Jørgen Christian Skeel, bestyrelsesformand for AKV Langholt Amba.
- Et langt joint venture med Cargill slutter nu, og vi vil gerne takke Cargill for deres bidrag og samarbejdet igennem årene, lyder det fra Jørgen Christian Skeel.
Direkte kundekontakt
Med overtagelsen, der blev effektueret fredag den 7.oktober 2022, overtager AKV den direkte kontakt med en række af Cargills kunder.
I de næste uger vil AKV kontakte og koordinere overgangen med dem.
- Med det konstant ændrede forretningsmiljø er det blevet essentielt at forkorte vores forsyningskæde og straks tilpasse os forandringer i samarbejde med vores kunder. Endvidere giver den direkte kundekontakt os lejlighed til at skabe specialiserede produktløsninger i fælles udviklingsprojekter, siger Bjarne Larsen, der er kommerciel direktør hos AKV Langholt.
I 2017 investerede Cargill-AKV 140 millioner kroner i en ny modificeringsfabrik.
AKV Langholt omsatte i 2021/22 for 466 millioner kroner. Prisen for overtagelsen af Cargills halvpart i Cargill-AKV er ikke offentliggjort.