Rådgiver: Kriseramte landbrug bør overveje at skifte grise ud med solceller

Rådgivningsselskabet Skovsted oplever, at mange slås med de aktuelle afregningspriser i forhold til energi- og foderpriser. Det giver panderynker og søvnløse nætter, for hvad skal producenterne gøre?

- Samtidig varsler pengeinstitutter, at der skal tages hånd om konkurstruede svinelandbrug. På den anden side, er der også liv i telefonen fra energiselskaber, som gerne vil finde brugbar jord til opstilling af store solcelleanlæg eller store vindmøller, siger Kurt Skovsted.

Og med de aktuelle elpriser, mener Kurt Skovsted, at der kan være rigtig god mening i at se på, om det er en mulighed at skifte grisene ud med energiproduktion, før banken lukker bedriften helt ned. Han opfordrer sine klienter til at være årvågne og klar på at tage dialogen - men det er nu, mener han.

- Det er min frygt, at når vi rammer efterårsferien, begynder konkurserne at komme i svineproduktionen, og man kan ikke bare vente på at banken ikke vil mere, lyder det fra Kurt Skovsted.

Mange vil helst producere fødevarer på sin jord, men når man ifølge tilbud som Kurt Skovsted har arbejdet med, kan få 18-20.000 pr. hektar i 30 år for at udleje til solceller, så bør valget være let, hvis dyrene ikke har udsigt til at give overskud. For der er rift om landbrugsjorden udenfor landbruget, skriver Rådgivningsselskabet Skovsted i en pressemeddelelse.

- Energi er højaktuelt, og der er mange ude og søge landbrugsjord. De interesserede vil også købe jorden - der er store summer i det her, vurderer Kurt Skovsted.

Stigende jordpriser

Jordpriserne er steget og den handles til 15, 20, 25 procent over niveauet i forhold til for få år siden. Det skyldes ifølge Skovsted ikke kun, at energiprojekter sender prisen op, men også at fire procent af jorden skal lægges brak, og så bidrager de høje afgrødepriser også til prisfesten.

- Når kornpriserne er høje, så er mands minde i landbruget kun én vækstsæson, og her skal vi huske bytteforholdet, forklarer Kurt Skovsted, som kender til eksempler, hvor der er budt 240-250.000 kroner pr. hektar. Med et dækningsbidrag på 10-11.000 kroner hektar og hertil kommer løn og maskinomkostninger på 4-5.000 kroner/hektar afskrivninger på maskiner samt ikke mindst renter, så kigger man med det regnestykke ind i en underskudsforretning. Renten farer lidt op og ned, men generelt er den stigende og i kommende vækstsæson mærker alle planteavlere tillige, at gødning er en knap ressource - at den er dyr.

Men også i staldene er priserne steget. Fra før verden gik af lave kostede det typisk 3-4 kroner til energi på en 7-30 kilos smågris, og i oktober er prisen nu nærmere 20-25 kroner. Og det er med til at forringe bytteforholdet for landmanden, skriver Skovsted.

- Det sker samtidig med, at prisen på grisen og prisen på foder har været forkvaklet, så er der er ikke noget at betale med, forklarer Kurt Skovsted, som hos en landmand har set hvordan regningen for strøm i september 2021 lå på 200.000, og hvor strømregningen et år efter var 495.000 for samme produktion. Og selvom noteringen i samme periode er steget fra cirka 8 kroner til 12,25, så er også foderets pris steget med 50-100 procent i perioden.

Dårligt bytteforhold

Mange landbrug vil bukke under med det bytteforhold, hvis bare man fortsætter, og derfor går Kurt Skovsted nu på banen for at få realiteterne på banen. Og virkeligheden er for nogle, at de vil kunne spare familien for store kvaler, ved at invitere solceller eller vindmøller ind på ejendommen, og sende grisene til slagtning.

- Vil skal have den historie ud nu, for når landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort for vores landmænd. Husk nu på, at landmændene kæmper hver dag for at producere verdens sundeste fødevarer, fødevarer produceret under de mest rigide regler samt under nogle af verdens strengeste dyrevelfærdskrav. Men de bliver ikke belønnet på prisen og indsatsen. Vi skal have realiteterne på banen, ikke mindst i en valgkamp.

Mange steder vil der ikke komme grise i stalden igen, når først de er sat ud. Og er målsætningen for politikerne at nedsætte udledningen af kvælstof og CO2 ved at reducere antallet af køer og grise, hvordan kan man så gøre det bedst? Måske kan det være ved at hjælpe de ejendomme, der nu står foran en konkurs, bedst muligt videre, så jorden kan inddrages til produktion af solenergi eller natur, hvis det er det, samfundet og politikerne mener man får størst gavn af, lyder det fra Kurt Skovsted, som dog gerne ser, at det er landmændene selv, der skal træffe beslutningen, og mener for at kunne se lyset, er det nødvendigt at tage bindet fra øjnene, siger han.

Familien vigtigst

Nogle landmænd bør ifølge Kurt Skovsted indse, at de er i en situation, hvor de er i en krise. En anden ting er, at landbrugsjord vil kunne bruges til energiproduktion, og er vilkårene gode, så er køberne også klar - det er de allerede nu, hvilket betyder, at staten ikke skal bruge penge på at få jord ud af produktion.

- Det vil give penge til både landbruget og samfundet samt energi. En anden mulighed er at man køber landmanden ud for at lukke landbrug ned og måske oversvømmer dele af jorden, med en stor regning til følge - og med en tvivlsom miljø- og klimaeffekt, lyder det fra Kurt Skovsted.

Hos Skovsted opfordrer man flere til at overveje, at skal grisene ud, så kan man invitere energien ind, men beslutningen skal træffes af landmanden og ikke af banken.

-Det skal være landmanden, der skal træffe de vigtige beslutninger om fremtiden for jorden og landbrugsvirksomheden - uanset om det er med grise eller solceller på gården, vurderer Kurt Skovsted, som påpeger, at jord er en god forretning, men hvis afkastet er større med energipil, vindmøller eller solceller fremfor foder og salgsafgrøder, så skal man overveje om det er vejen frem.

- Vi er gode til at tilpasse os i landbruget, og det første sted der kom vindmøller op, var på landmandens marker. Vi vil gerne have vedvarende energi, det må bare ikke være i andre end landmandens baghave, men jeg tror mange gerne tager imod enten møller eller solceller, hvis det er det, der er bedst for den enkelte familie, slutter Kurt Skovsted.