Lyt til artiklen:

Hvor skal vægten sidde, og hvor meget er nødvendig

00:00
Hastighed: ???x
03:37

Abonnementsartikel

Hvad betyder det at slæbe rundt på for meget vægt, og hvor skal ballasten placeres? Det forsøger Agco Agronomy at give dig et svar på.

Agcos Innovation Center holder til i de tidligere Dronningborg-bygninger i Randers, hvor flere end 70 ansatte arbejder med at udvikle og teste landbrugsudstyr.

I agronomi-teamet har man for nyligt lavet et forsøg med ballast på landbrugstraktorer for at undersøge, hvor meget vægt det er nødvendigt at slæbe med i marken, og hvor på traktoren den optimale placering af vægten er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Christian Jensen er agronom hos Agco og arbejder med løsninger, der kan øge udbyttet, uden at belastningen på marken stiger.

- Vi hører, at der er meget snak hos både vores kunder og forhandlere omkring ballastering på traktorer, så derfor har vi valgt at sætte det i fokus i et forsøg. Vi lavede fire forsøgsparceller med forskellige vægtplaceringer, hvor vi målte på markeffektivitet og brændstofforbrug som nogle af de vigtige parametre, fortæller Jens Christian Jensen.

Almindeligt markarbejde

Til forsøget blev der anvendt en Valtra T235 Direct, hvor transmissionen under hele forsøget var indstillet til midterste trin i prioritering imellem motor og transmission. Dæktrykket var justeret til 0,8 bar i alle hjul. Permanent firhjulstræk og differentialespærre blev brugt i skår, og aircondition var slukket for ikke at påvirke brændstofforbruget.

- Når vi vendte i forageren, brugte vi Valtras AutoTurn automatiske foragervending, så vi fik nøjagtig den samme vendesekvens i hver eneste vending og ikke fik nogle forskelle imellem parcellerne, siger Jens Christian Jensen.

Som redskab blev benyttet en Pöttinger Terria 5040 bugseret stubharve, der med sine vingeskær i 10-15 centimeter arbejdsdybde foretog anden stubharvning mod spildkorn i JB-6-jord nord for Randers. Arbejdshastigheden var 8,8-9,5 kilometer i timen, afhængig af hvor hurtigt Valtraen kunne trække.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Pöttinger Terria stubharven var udstyret med vingeskær, og arbejdede under forsøget i 10-15 centimeter dybde. Foto: Uffe S. Kristensen.

Der blev udført fire forsøg, hvor traktoren var belastet med enten 500 kg frontvægt eller 500 kg hjulvægte på bagakslen, eller begge vægte monteret, eller helt uden vægte på.

Forsøget blev udført på en 20 hektar mark, hvor hvert forsøg blev kørt let på skrå af de oprindelige træk. Hvert enkelt forsøg blev kørt i hver fjerde træk, så at alle forsøg mødte de samme skift i jordtype, plejespor, bakker med mere.

- Før hvert forsøg blev brændstoftanken fyldt helt op, så vi kunne måle brændstofforbruget helt nøjagtigt med vores eget måleudstyr - og ikke med traktorens display. Desuden er traktoren vejet på en brovægt, så vi kender totalvægt og akseltryk, fortæller Jens Christian Jensen.

rich-media-4
Akseltryk blev kontrolleret før forsøget blev indledt. Foto: Uffe S. Kristensen.

Resultater

Følgende resultater og beskrivelse er af Jens Christian Jensen, Agronom hos Agco Innovation Center:

Den generelle anbefaling for vægtfordeling på en konventionel traktor er 40/60 imellem for- og bagaksel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vægt/effekt-forholdet afhænger af arbejdshastigheden, hvor hastigheder under otte kilometer i timen kræver 65 kg/hk, sammenlignet med arbejdshastighed over otte kilometer i timen, der kræver 45 kg/hk.

Valtra T235'erens vægt/effekt-forhold var tæt på det anbefalede. Baseret på den gennemsnitlige arbejdshastighed, der lå imellem 8,8-9,5 kilometer i timen, var traktorens vægt/effekt-forhold tæt på optimal i parcellen uden ballast. I de øvrige parceller var vægt/effekt-forholdet højere end det anbefalede.

Det skal bemærkes at når man evaluerer resultaterne herunder, så vil frontvægt eller bagakselvægt kun øge traktorens totalvægt med 500 kg, mens front- og bagakselvægt øger totalvægten med 1000 kg.

rich-media-6
Søjlerne viser forskelle i brændstofforbrug. Forbruget var lavest i parcellen med både front- og bagakselvægt, hvor forbruget var 7 procent højere i parcellen med kun frontvægt. Illustration: Agco Innovation center.
rich-media-7
Søjlerne viser markeffektiviteten. Effektiviteten med både front- og bagakselvægt er 7 procent bedre end i parcellen med kun frontvægt monteret. Illustration: Agco Innovation center.
rich-media-8
Søjlerne viser hjulslippet. Ikke overraskende er hjulslippet lavest ved både front- og bagakselvægt, og 60% bedre end parcellen uden vægte. Illustration: Agco Innovation center.
rich-media-9
Søjlerne viser jordkompakteringen. Her ser man at jordkompakteringen øges med henholdsvis 4,5 procent og 4 procent på for- og bagakselen, når vægten øges. Illustration: Agco Innovation center.