Fjernbrak i Vestjylland er i fare for at skævvrider biodiversitet og økonomien

Kravet om at alle landbrug, der ønsker at modtage landbrugsstøtte, skal braklægge fire procent af deres areal fra 1. januar, har medført en voksende interesse for fjernbrak. Det bekymrer formand for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen.

- Vi ser, at landmænd fra andre dele af landet med bedre jorde end i Vestjylland gerne vil indgå aftaler med vestjyske jordejere om fjernbrak til meget høje priser, så de selv kan dyrke jorden i deres lokalområde, mens den lejede jord i Vestjylland ligger brak. Det kan blive en meget problematisk udvikling både for økonomi og biodiversitet, siger Søren Christensen og fortsætter:

- Jeg er grundlæggende imod, at vi skal braklægge arealer, der kunne være brugt til god og effektiv produktion, men når vi nu skal gøre det, giver det slet ikke mening at samle det hele i Vestjylland. Argumentet med at braklægge for at øge biodiversiteten i hele Danmark falder jo til jorden, hvis det hele samles i Vestjylland, hvor vi i forvejen har masser af Natur og biodiversitet. Det forestiller jeg mig heller ikke var hensigten fra hverken EU-kommissionen eller Landbrugsstyrelsens side.

Kan mangle areal til husdyrproduktion

Søren Christensen bliver bakket op af Niels Buch, der er fagchef for plante og miljø i vestjysk. Han påpeger, at de meget høje priser på fjernbrak i Vestjylland risikerer at lægge et pres på de generelle forpagtningspriser, der kan få store konsekvenser for områdets landmænd, skriver Vestjysk i en pressemeddelelse.

- Vi har en stor animalsk produktion i Vestjylland, som selvfølgelig kræver areal til husdyrgødning og foderproduktion. Udviklingen med fjernbrak kan i værste fald ende med, at de lokale landmænd ikke kan få det nødvendige areal, fordi jordlejen er for dyr, siger Niels Buch og tilføjer:

- Derudover forstår jeg ikke, hvordan det for landmændene fra andre områder kan betale sig økonomisk at leje den vestjyske jord til brak til de priser, vi ser, for de er helt uhyrlige. Jeg tænker da, at de landmænd også må have hjørner, kanter og kiler på deres arealer, der med fordel kunne braklægges, lyder der fra Niels Buch, der bliver suppleret af formand Søren Christensen:

- Jeg ved godt, at vi ikke kan styre hvilke aftaler, folk indgår med hinanden. Men den udvikling, vi ser nu med fjernbrak, kan skævvride både vestjyske landmænds økonomi og produktion og hensigten med at øge biodiversiteten, og det er bekymrende, fastslår Søren Christensen.