Abonnementsartikel

Flere forgæves forsøg på at løse problemer med digital dermatitis hos Henning Bergmann i Højer ser ud til at være fortid med midlet Agron fra Vitfoss

Henning Bergmann har en økologisk malkebesætning med 110 køer, og han har i en længere periode døjet med digital dermatitis i besætningen, som han har fået løst på en meget enkel måde.

De seneste måneder har han brugt midlet Agron fra Vitfoss, som han blander op i en spand vand og derefter blot hælder i et kar med 100 liter fodbad to gange om ugen. Karret står i en sluse, som alle køer skal igennem på deres vej rundt i stalden. Om sommeren står fodbadet ved udgangen til marken.

Her står køerne i to sekunder i Agron-opløsningen, og det ser ud til at virke effektivt.

- Det her er lavteknologisk og enkelt at have med at gøre, siger Henning Bergmann.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han konstaterer, at der tydeligvis foregår en proces, når midlet røres op i en spand, for der udvikles varme.

- Det er noget mærkeligt noget. Første gang, jeg rørte det op, var spanden ligefrem ved at smelte, fortæller han.

Henning Bergmann har tidligere forsøgt sig med et spulesystem i robotten, og han har brugt forskellige midler, som skulle udsprøjtes centrale steder i stalden. Men metoderne var ifølge Henning Bergmann både besværlige og dyre i drift. Og han mener, at virkningen ikke var tilstrækkelig effektiv sammenlignet med den nuværende løsning. ?