Med et nyt påslag fra One2Feed har Jesper Lange fra Bevtoft i Sønderjylland opnået både større kapacitet og billigere vedligehold.
Han udskiftede de gamle, fordi de var slidte og af og til brød ned og dermed både var dyre i drift og gjorde dagligdagen besværlig.
- Hver af dem havde to gearkasser, to bundkæder og motorer. Og kæder, bøsninger og aksler arbejder i et aggressivt miljø, og samtidig trækker hele belastningen over et enkelt punkt. Det slider hårdt, siger Jesper Lange.
- Den her er i hvert fald ikke dyrere i vedligehold end tre af de andre, mener han.
Mange muligheder
Påslaget fra One2Feed fås i forskellige størrelser og udformninger, som nærmest kan skræddersys til den enkelte bedrifts ønsker og behov.
Jesper Langes er stationær, men den fås også med hjul, så man kan tage den med til siloer med videre for at fylde foder på.
Fælles for dem alle er, at de er med såkaldt walking floor-bund, som kendes fra lastbiler, hvor systemet bruges i stedet for tip.
Bunden er delt i 10 centimeter brede kunststof-stave, som ikke kan tæres af foderet, og som bevæger sig stille og roligt frem og tilbage, så foderet dermed skubbes fremad i påslaget.
Bundstavenes bevægelser drives af el og hydraulik, og det vil sige, at der ikke er kæder og lejer.
Det er en af de finesser, som sikrer et lavt vedligehold.
- Aflæsseren er med gummitandremme, hvor der er kraftige lejer, der sidder udvendigt. Det vil sige, at der ikke er forbindelse til foderet. Alt kører meget langsomt og er styret af hydraulik. Der bliver derfor ikke overbelastninger, fortæller Lejf Simonsen fra Stadil Maskinforretning, som forhandler One2Feed fra den danske producent AgroX.
Læsses efter lagkageprincip
Når der fyldes foder i påslaget, foregår det ved, at grovfoderet lægges i lag, som føres jævnt fremad uden at blive opblandet, før det køres op i udfodringsenheden.
At der sker en jævn blanding i forbindelse med udfordringen, har Jesper Lange forvisset sig om ved at tage prøver af foderet fra foderbordet og tjekke det grundigt igennem.
- Skulle der endelig være en lille variation en gang imellem, betyder det i øvrigt ikke så meget, fordi der udfodres 10 gange i døgnet, siger Jesper Lange.
Meget grovfoder
Besætningens gennemsnitsydelse er 10.000 kg EKM. Og køerne fodres med i alt 22 til 23,5 foderenheder afhængig af ydelse.
Foderrationen består af følgende:
10 FE majs5,5 FE græs1,5 FE valset byg1,5 FE sojaskrå0,5 FE hø4,5 FE rapskager til A-holdet og 3 FE til B-holdet
- Mange mener, at det er mærkeligt, at jeg bruger 16,5 foderenheder i grovfoder, for det giver en fyldefaktor på 107, men køerne kan æde mere grovfoder, når de fodres 10 gange i døgnet. Friskt foder betyder meget, siger Jesper Lange.
Det er i øvrigt et forhold, som han mener, har stor økonomisk værdi i kraft af bedre sundhed og højere selvforsyningsgrad.
- Vi bruger meget, meget lidt medicin. Og køernes ben er i orden. Og vi har flotte nøgletal for dødelighed med videre, fortæller han. ?
