Lyt til artiklen:

Dieselafgift kan normalt ikke godtgøres, når el produceres med dieselgenerator

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Flere virksomhedsejere går i øjeblikket med overvejelser om selv at kunne producere strøm ved hjælp af en dieselgenerator for at sikre virksomhedens drift.

- For mange grise- og mælkeproducenter kan det være en god idé, hvis man er opmærksom på reglerne, skriver LandboNords skatteekspert, Jens Chr. Obel i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han konstaterer, at mange grise- og mælkeproducenter med et højt strømforbrug går med overvejelser om at investere i en dieselgenerator til produktion af strøm.

- Fordelen er, at man med en dieselgenerator kan producere strømmen, når der er brug for den, i modsætning til solcelleanlæg og vindmøller, siger Jens Chr. Obel.

Ikke helt enkelt

- Produktion af strøm med diesel passer måske ikke så godt ind i CO2 dagsordenen, men med de nugældende elpriser er det en overvejelse værd, konstaterer han.

Men diesel er ikke billig, og en væsentlig del af prisen udgøres af olieafgifter på over to kroner pr. liter.

- Mange vil måske tro, at olieafgiften kan godtgøres på lige fod med den diesel, der i øvrigt bruges på bedriften, men så enkelt er det ikke, siger Jens Chr. Obel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Registrering som el-producent

Godtgørelse af olieafgift på diesel anvendt i en dieselgenerator kræver ifølge Jens Chr. Obel, at man er registreret efter el-afgiftsloven som el-producent.

Registrering efter el-afgiftsloven indeholder både "kan-" og "skal-" bestemmelser.

- For det første kræver registrering efter el-afgiftsloven, at der kontinuerligt produceres el. Det vil sige, at man ikke kan vælge at slukke for generatoren og købe fra nettet, når el er billig, og så selv producere, når den er dyr. For det andet skal effekten på generatoren være større end 50 kW, og endelig skelner man mellem stationære og mobile anlæg, siger Jens Chr. Obel.

Han påpeger, at der således er flere forhold, man skal være opmærksom på for at sikre godtgørelse af olieafgiften. Skattemæssigt kan generatoren afskrives som et driftsmiddel, men der opnås ikke 16 procent tillæg alene af den grund, at generatoren anvender diesel.

- Her i LandboNord anbefaler vi, at virksomhedsejeren kontakter os for at drøfte sine muligheder, siger Jens Chr. Obel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deciderede nødstrømsanlæg er fritaget for elafgift, hvis det alene anvendes, når den normale elektricitetsforsyning svigter. Olieafgiften på nødstrømsanlæg kan derfor heller ikke afløftes. For nødstrømsanlæg, som anvendes samtidig med den almindelige elektricitetsforsyning, gælder der særlige regler.