Lyt til artiklen:

Hamp kan blive en guldafgrøde

00:00
Hastighed: ???x
03:30

Abonnementsartikel

Med udbytter i et normaltår på op til 16.000 kroner pr. hektar kan hamp være et oplagt alternativ til korn. Der er dog mange ting at være opmærksomme på, hvis man kaster sig ud i at dyrke den svære afgrøde, fortæller økologirådgiver i Velas.

Risiko og afkast går som regel hånd i hånd, og det gør det især også, når det kommer til hamp, der er risikabel at dyrke, men som samtidig også kan give meget store dækningsbidrag, når det så lykkes.

Men det kræver en særlig knowhow og en oprigtig interesse i at komme i mål, fortæller Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas, som den seneste tid har været rundt i særligt nogle af de sydsjællandske hampmarker, hvor høsten er i fuld gang, skriver Velas i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hamp er svær at få succes med, da vi allerede fra foråret er udfordrede af, at den skal sås sent, hvilket giver et meget tørt såbed. Det resulterer ofte i uens fremspiring, og vi oplever, at afgrøden spirer frem i flere generationer, der senere vil fremstå i flere højder. Øverlig såning er derfor vigtig for, at hampen kommer godt i gang. Det giver samtidig byger mulighed for at starte spiringen, især i tør jord. Samtidig er hampen hulstænglet og er derfor en potentiel vært for knoldbægersvamp, siger Mia Worsøe, der dog heller ikke lægger skjul på, at det kan være en god forretning.

- I et normaltår giver hampen 800-1000 kilo pr. hektar og sælges for 16 kroner pr. kilo. Det er op mod 16.000 kroner pr. hektar. Hampen dyrkes i stedet for korn, hvilket så skal holdes op imod eksempelvis byg, som almindeligvis giver fem tons á 2.500 kroner pr. ton svarende til 12.500 kroner. Det er en meget stor forskel, siger hun.

Pas på mejetærskeren

Gennem vækstsæsonen har hampen en rigtig god konkurrenceevne, både grundet højde men også bladudviklingen. Afgrøden er sund og holder sig frisk og grøn til ret tæt på høst.

- Det giver derfor høstudfordringer med tvemodne planter og en tvemoden plantepopulation. Derfor skal man indstille sin mejetærsker, så de umodne og grønne frø ryger bagud i maskinen. De skal ikke indgå i olieproduktionen og vil alligevel blive frasorteret. Man skal fokusere på de modne 60-70 procent af frøstanden. På den måde kan man være heldig ikke at svine maskinen lige så meget til, siger hun.

Det fiberholdige materiale kan have tendens til at vikle sig omkring alle bevægelige dele af mejetærskeren, så man skal være opmærksom på, om maskinen stopper til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stubben er vigtig at få styr på

Stubhøjden skal varieres efter afgrødens højde, som snildt kan variere med en meter. Man skal derfor være vågen. Det skal chaufføren også i forhold til ikke at få overfyldt mejetærskerens tank, da de olieholdige frø kan få transportudstyret til at stoppe til.

- Stopper det til, så bliver det hele fedtet til, og det kan blive en dyr fornøjelse at skulle have gjort rent igen, siger Mia Worsøe, der peger på, at stubmanagement er vigtig med olieholdige frø, da en konservering med en harve vil give problemer i fremtiden.

- Frøene er spirevillige og spirer hurtigt på jorden - så lad dem endelig. Vejret, både vand og temperatur samt UV-stråling og insekter vil også have en effekt på frøene. Den høje og fiberholdige stub vil relativt hurtig være til at slå i stykker- tommelfingerreglen siger at stubben skal stå i cirka 3 uge for at blive porøs og til at arbejde med, siger hun.

Hun anbefaler derfor, at stubben skal afslås eller tromles med en knivtromle før pløjning for at sikre god omsætning og for ikke at have stubrester, der besværliggør en god og effektiv pløjning.

Tre fif fra konsulenten

  • Øverlig og sen såning, med hensyntagen til jordfugt
  • Pas på pilurter, hvis frø ligner hampefrø
  • Fyld aldrig mejetærskerens tank, da elevatoren og frøudtaget stopper- og det er en dyr og fedtet affære