Lyt til artiklen:

Ny rotor og med HD-rivefjedre på KUHN's vendere

00:00
Hastighed: ???x
02:31

Den nye vender-serie GF 1003 og 1003 T er udstyret med OPTITEDD rotorer, som er designet med fokus på at forlænge holdbarheden og levetiden på de arbejdende dele. Udformningen på den nye og kraftigere rotorplade reducerer de belastninger, som opstår under arbejdet i marken. Stærkere u-profilerede rivearme er samtidig med til at sikre optimal ydelse selv under de mest ekstreme forhold, som f.eks. tungt foder, ujævne marker, etc.

Det skriver KUHN i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

KUHN lover at levetiden på de nye "Heavy-duty" rivefjedrer er fordoblet i forhold til tidligere modeller. Godstykkelsen på 10 mm og de fire fjedervindinger med 80 mm diameter bidrager i høj grad til at reducere fjedrenes "træthed" uden det går ud over fleksibiliteten. De asymmetriske rivefjedre med en længere finger udvendig, har flere fordele for rivekvaliteten, idet den kommer hurtig i kontakt med afgrøden. Det sikrer en bedre vending, da fjedrene overlapper mere.

Deflektorpladerne over fjedervindingerne forhindrer afgrøden i at sætte sig fast og køre med rundt. De nye vendere har en integreret "anti-loss" funktion, der forhindrer, at en fjeder tabes i afgrøden med efterfølgende skade på maskineri og forurening af foderet.

rich-media-2
De nydesignede rotorer er med nye asymmetriske fjedre med dobbelt levetid samt ny og kraftigere rotorplade. Pressefoto: KUHN.

KUHN's DigiDrive fingerklo-koblinger er stadig at finde på alle venderne. DigiDrive er vedligeholdelsesfrie og giver problemfri kraftoverførsel mellem hver rotor i hvilken som helst position. Rotorhusene er livstidssmurte, så der er minimalt vedligehold via få smørepunkter. De små rotorer giver god opsamling og vending.

For at få den optimale terrænfølge er de store ballonhjul placeret så tæt som muligt på fjedrene.

På 13 og 17 meter vendere giver GSC-funktionen (Ground Save Control) sammen med de store ballonhjul en meget præcis terrænfølge, så der ikke er nogen slinger i valsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

HCL-funktionen (Headland Lift Control) sikrer nem manøvrering på marken og hurtig vending i forageren, idet HCL giver stor frihøjde under alle rotorerne. Frihøjden gør at man let kan køre over store skår uden man trækker afgrøden med.

Det er hurtig ændring fra arbejdsposition til transport position. Arbejdshøjden og hældningen på rotorerne justeres hurtig og let.