Abonnementsartikel
Vognmand og svineeksportør Henrik Westergaard fra Sunds ved Herning har netop fået en erstatning på 5,8 millioner kroner fra staten. Det oplyser TV2 Midt og Vest.
Erstatningen falder, fordi daværende fødevareminister Carina Christensen tilbage i 2007 greb ind og forbød Henrik Westergaard at køre levende dyr til udlandet.
Forbudet faldt efter en tv-dokumentar havde kritiseret Henrik Westergaard og hans vognmandskollega, Niels Vinderslev.
Siden har det vist sig, at der ikke er nogen lovhjemmel for indgrebet, og det er det som nu får Fødevareministeriet til at sende Henrik Westergaard en check på 5,8 millioner kroner.
- Jeg er tilfreds med erstatningen, men jeg ville hellere have været sagen foruden, siger Henrik Westergaard fra Sunds til TV2 Midt og Vest.