I min første tid her i USA var der mange ting, som skulle undersøges og analyseres for at kunne rådgive firmaets kunder korrekt. Man har jo en idé om, hvad der skal gøres for at løse forskellige problemstillinger, men det er altid noget andet, når tingene skal praktiseres.
Jeg havde viden hjemme fra Danmark med traditionelle fodermidler, men skulle til at sammensætte foderblandinger med diverse biprodukter som ingen fodrer med i den mængde, som vi gør. Så der var mange ting, der skulle undersøges og følges op på for at få tingene til at fungere optimalt.
Som det næste skulle jeg lige finde ud af, hvordan jeg kunne motivere folkene i stalden til at ændre deres dagligdag og sætte fokus på nye områder. Som det sidste hvordan man omgås ude på hutterite-kolonierne, hvor det er som at komme til en anden kultur end den amerikanske.
Brugen af biprodukter
Her i USA er det meget almindeligt, at et foderfirma kommer med hele pakken. Det vil sige at foder, rådgivere, dyrlæger og optimeringsfolk kommer fra samme firma. Dette er meget forskelligt fra Danmark, hvor de kommer fra forskellige firmaer. Min opgave er at dække disse behov så godt som muligt, og ellers er der samarbejde med dyrlæger efter koloniernes ønske til at diagnosticere og ordinere medicin efter behov.
Min arbejdsuge går for det meste med to-tre ugentlige besøg på hver koloni Rustic Acres og Shannon Colony. Her jeg tilser foderkøkkenet, grisene, rådgiver omkring problemstillinger, kontrollerer tilvækst og sikrer, at eventuelle ændringer i foderblandingerne ikke har forårsaget problemer.
I foderkøkkenet snakker jeg med folkene om eventuelle problemer med leverede biproduketer, tjekker tørstofprøver af biprodukterne, tjekker at fermenteringen kører som den skal og laver eventuelt nye optimeringer hvis nødvendigt.
Ellers går min tid med at finde ud af, hvordan vi kan bruge mulige biprodukter eller nye biprodukter i vores blandinger. Jeg har løbende øget andelen af biprodukter i foderet og er pt. oppe på, at 70 procent af tørstoffet kommer herfra. De resterende 30 procent udgør majs, sojaskrå og mineraler. Biprodukterne som vi pt. fodrer med er småkager, chokolade, karamelvand, is og kødmel, som er spild fra fødevareproduktionen. Og til sidst har vi "steep water", som er et restprodukt fra produktionen af ethanol.
Når man kigger på, hvor stor en andel af disse biprodukter vi anvender i vores foderblandinger, vil man hurtigt blive fristet til at tro, det ikke kan fungere. Men sammen med fermenteringen er der opnået fine resultater med en daglig tilvækst på 950-1.000 gram i slagtesvinestaldene, og fra fravænning til slagt ligger daglig tilvækst på 720-750 gram. Jeg er parat til at øge andelen af biprodukter, men det kræver, at vi finder nogle produkter, som i højere grad kan erstatte majs og sojaskrå.
Udfordringer omkring rådgivningen
De første par gange ude på kolonierne var det tydeligt at mærke, de ikke bare ville tage alt til sig og ændre deres arbejdsgang uden videre, bare fordi man kommer fra Danmark, hvor vi har en meget højere produktivitet. I starten var der meget snak omkring management og at få sat fokus på de forskellige årsager til problemer i besætningerne.
Den største udfordring var at få startet grisene på det fermenterede vådfoder i klimastalden på Rustic Acres. Årsagen til dette var, at fravænningsgrisene har en transporttid fra leverandør på 12-15 timer, hvor de ikke kan få vand, og i stierne i klimastaldene var der kun to drikkekopper til 100 grise. Det resulterede i, at smågrisene mistede appetitten på grund af tørst. Der blev sat drikketrug ind i stierne, så grisene kunne tildeles vand fem gange, og foderkasser til tørfoder så de havde noget foder de kendte fra farestalden.
Derudover tildeles der tørfoder opblødt i fermenteret karamelvand. Det hjalp, og på tredjedagen efter fravænning startes overgangen til det fermenterede vådfoder, og på syvendedagen er de fuldt på vådfoder.
Arbejdsgangen de havde på kolonierne lignede til forveksling den danske, men kvaliteten i pasningen er langt fra den samme. For eksempel det at gå ind i en sti og behandle grise individuelt og/eller flytte i syge/aflastningssti var i starten lidt svært at lære folkene i stalden var en bedre løsning, fordi de er opdraget med, at hvis du har en syg gris i dag, har du ti i morgen, så det er bedre at flokmedicinere. Og hvis de hørte et par grise hoste, så har de influenza, og alle grise skulle behandles med det samme for andre infektioner i stedet for lige at tage pulsen på situationen inden.
Nervøse for sygdomme
Amerikanere har generelt et meget nervøst forhold til sygdomme i produktionen, og med dyrlæger som tjener penge efter hvor meget medicin de ordinerer, er det efter min mening i høj grad skyld i, at der er et så højt medicinforbrug i USA. Stemningen er da heller ikke blevet bedre af at PED for alvor har gjort sin entré i landet. PED er endnu ikke nået til South Dakota, hvor jeg er, men den florerer i nabostaterne, og man frygter, at antallet af smittede besætninger vil eksplodere til foråret. Allerede nu er der mangel på grise, og priserne på syv og 30 kgs grise er fordoblet på grund af et meget nervøst marked. Derudover er antallet af smittede besætninger med PRRS også steget.
Tillid og tryghed
Det lykkedes dog med succes at få dem overbevist, og på grund af gode resultater vandt jeg deres tillid. Efter der var skabt tryghed omkring min rådgivning, handlingsplaner og det fermenterede vådfoder var det lidt sjovt at se, hvor hurtigt alle andre ude på kolonierne kom til at kende mit navn og hilste, når jeg kom kørende ned til stalden. De er meget gæstfrie, og det er næsten som om jeg er en del af kolonien uden at være det. Selvom jeg i realiteten ikke har nogen indflydelse, vægtes min mening meget højt, når der skal tages beslutninger om ændringer. Men når der skal tages store beslutninger ude på kolonierne, kan det være en noget lang proces, da der først skal foretages en høring om alle synes, det er en god idé. Derefter skal der stemmes om det, og til sidst kommer det op til et ældreråd, som tager den endelige beslutning. Og den proces kan tage måneder, selvom det ikke er videre kompliceret, da det er en vigtig del af fællesskabet, at alle bliver hørt.
