Lyt til artiklen:

De bedste svineproducenter holder skindet på næsen trods dårlige prisforhold

00:00
Hastighed: ???x
03:24

De bedste svineproducenter leverer fortsat overskud på dækningsbidragene, mens den nederste kvartil halter gevaldigt efter. Det viser de nyeste resultater af DB Tjek for første halvår af 2022, skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Vi ser stadig en meget stor spredning på de resultater, som både soholdere og slagtesvineproducenter opnår. De bedste besætninger i DB Tjek opnår pæne dækningsbidrag i en periode, hvor prisforholdene har været ugunstige. Omvendt er der stadig producenter, der har meget store potentialer for forbedringer, siger Rie Krukow, svinekonsulent i Velas.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hun fremhæver, at hos de bedste 10 procent af soholderne kan det opnåede dækningsbidrag dække deres krav til kapital- og kapacitetsomkostninger, altså kravene til dækningsbidrag. På slagtesvin kan knap 60 procent af besætningerne dække deres krav til dækningsbidraget.

Tallene viser dog også, at den gennemsnitlige soholder mangler godt 1.800 kroner pr. årsso til at dække kravene til dækningsbidraget.

- Hos slagtesvineproducenterne kan overraskende mange heldigvis dække deres krav til dækningsbidraget. Vi er positivt overraskede over, at så mange rent faktisk er lykkedes med at kunne dække deres omkostninger i så svært et marked, som vi er i. Desværre er det omvendt også et udtryk for, at alt for mange ikke kan honorere kravene med de priser, de har opnået i denne periode. De kan simpelthen ikke dække deres omkostninger, siger hun.

rich-media-2
De mest udfordrede soholdere har meget høje foderomkostninger. Pressefoto: Velas.

Stor forskel i foderomkostninger

Hvad angår foderpriser, så viser de seneste tal i DB Tjek, at de mest udfordrede soholdere har meget høje foderomkostninger. Hos hjemmeblandere er der en forskel på knap 900 kroner pr. årsso mellem gennemsnittet og de 25 procent bedste besætninger, og blandt indkøbere af færdigfoder er der en forskel på godt 1.000 kroner pr. årsso.

For slagtesvineproducenterne er der også stor forskel på top og bund. Her er der omkring 20 kroner pr. slagtesvin i forskel mellem gennemsnit og de 25 procent bedste på hjemmeblandet foder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi kigger på de absolut højeste og laveste foderpriser, er forskellen langt større. Tidligere har de fleste svineproducenter dækket sig af i høsttiden for et år, og prisudsvingene har været relativt små. Men med de stigende priser de sidste par år er mange blevet bange for at købe foder på lang termin. Selvom foderet var dyrt i 2021, blev det en dyr fornøjelse at afvente det fald, alle håbede, men ikke rigtigt troede på. Derfor er det vigtigt at få lavet en strategi for indkøb, der bygger på forventning mere end håb, og så følge den, selv om foderet er dyrt, supplerer Peter Mark Nielsen, svinekonsulent og foderekspert i Velas.

Afventer resultaterne af zinkudfasning

Der har ikke overraskende været meget fokus på udfasningen af zink i fravænningsfoderet. Det er dog stadig for tidligt at kunne evaluere på tallene set med de zinkfri briller, fortæller Rie Krukow

- Zinken blev først udfaset i sidste del af denne DB Tjek-periode. Derfor ser vi først en effekt af det i den kommende DB Tjek-opgørelse. De forventede ændringer er bl.a. en faldende daglig tilvækst, en faldende afgangsvægt og øget foderbrug, som alt sammen desværre vil tynge dækningsbidraget, siger hun.