Lyt til artiklen:

Gode råd på vej mod økonomisk uvejr

00:00
Hastighed: ???x
04:58

Bent K. Christensen, der er virksomhedsrådgiver hos Fjordland, har fire konkrete råd, som er gode at følge som forberedelse til, at økonomien rammes af et økonomisk uvejr.

Han gennemgår i hovedtræk, hvad man skal nå at surre fast i sin økonomi, inden den bliver ramt af det, han kalder et økonomisk lavtryk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og der er forskellige oplagte muligheder på de mange landbrug, hvor der for tiden ruller gode penge ind på kontoen i et højt tempo. Men han anbefaler, at man forbereder sig på andre tider.

- De økonomiske metrologer begynder at sende varsler om uvejr på vej, siger han.

Pug penge sammen

Bent K. Christensens første råd er, at man skal skabe sig et finansielt beredskab.

- Sørg for at få lånt op i realkreditinstituttet og gerne med afdragsfrie lån. Det kan være ok at skulle betale indlånsrenter. Det er en lageromkostning. Når købekraften falder, så falder din ejendom i værdi. Den dag er det ikke længere muligt at låne - og i bedste fald i banken til en højere rente.

Udskyd investeringer

Hans andet råd er at udskyde investeringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I en økonomi på højtryk, er der efterspørgsel. Høj efterspørgsel betyder høj pris. Så vent med at investere, hvis det er muligt. Stop hænderne godt ned i lommerne og hold dem der. Det er helt fair at ose rundt i forretningen og overveje, hvad du godt kunne tænke dig - og måske vigtigere: Hvad du har brug for, siger han.

Han tilføjer, at når økonomien går ned i fart, vil der være sælgere, som har varer på hylderne. De vil gerne afsætte deres varer for at bringe lagerbeholdningen ned.

- Der vil være sælgere, som er villige til at sælge med lav avance, fordi det trods alt giver en omsætning. Det er bedre end at skulle fyre og lukke produktionen ned, siger han.

- Hvis du om et år kan købe til en pris, som er 10 procent lavere, betyder det også 10 procent lavere afskrivninger og 10 procent mindre forbrug af kapital. Det er faktorer, som bider sig fast i din fremstillingspris i de næste mange år, siger han.

End of season?

Bent K. Christensen har et tredje råd, som han mener aktualiseres, når der er økonomisk uvejr på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Overvej, om det er tiden at sælge virksomheden. Måske er det i en verden med god gang i hjulene, at det er blevet tid at stoppe - mens legen er god. Måske er det fem til otte år før planlagt, men spørgsmålet er, om de næste fem til otte år vil give en indtjening, som mindst kan opveje et eventuelt fald i salgsprisen, påpeger han.

Ifølge Bent K. Christensen kan en privat førtidspensionering være en overvejelse.

- Måske er en del af modellen at gå på ned på halv tid og nøjes med at arbejde 37 timer om ugen som lønmodtager. Det rummer en risiko for at blive arbejdsledig, men det er muligt at tegne forsikringer, som kan minimere dén økonomiske risiko.

Risiko for pensionen

Værdien af en opsparet pension kan komme i fare under et økonomisk uvejr.

- Hvis man har skudt penge ind på pension, ejer man via dit depot sandsynligvis nogle aktier. I et uvejr vil aktierne være noget af det første, som falder i værdi. Og noget af det første til at stige, når det igen begynder at klare op, siger Bent K. Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han råder derfor til, at man overvejer at skifte risikoprofil, inden det stormer, selv om det kan betyde, at afkastet bliver mindre, når man skifter til en profil med mindre udsving både opad og nedad.

- Et mindre afkast i en periode kan ses som en forsikring mod, at hele depotet begynder at skumpe, siger han og tilføjer, at sådan en strategisk beslutning kan fortjene en notits til sig selv om at sørge for at få skifte gear, når der igen bliver spået om morgenlys ude bag den økonomiske horisont.

Det sorte hul?

Selv om metrologerne melder om lavtryk, er det ifølge Bent K. Christensen ingen naturlov, at vi skal ende med en økonomisk opbremsning, som betyder økonomisk død og ødelæggelse.

- Det er vigtigt at huske, at vi i de seneste 10 år har haft en konjunkturstigning. Særligt i 2020'erne er der kommet mange penge i omløb, og det har givet en høj købekraft. Vi kommer fra en verden, hvor der er fart på økonomien. Ude på motorvejen kan jeg godt mærke, hvis jeg pludselig bremser ned fra 160 km i timen til bare 110 km i timen. Selen strammer, mens jeg skal ned i fart, men med 110 kommer jeg fortsat fremad og sidder bestemt ikke i kø, siger han.

Ifølge Bent K. Christensen handler det om at se fremad i trafikken og være forberedt på en opbremsning:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Oppe på klinten begynder de fleste at sætte farten lidt ned, inden de når helt frem til kanten. Henne ved kanten viser det sig måske, at man ikke står ved afgrundens rand. At der ikke er mere stejlt end, at det med lidt forsigtighed er muligt at kravle ned ad skrænten og få svalet fødderne i vandkanten - men lige nu taler de økonomiske metrologer om lavtryk og dårligt vejr.