Ser man på de senere år, er dødeligheden blandt malkekøer faldet. Og for første gang i 10 år er kodødeligheden således under fem procent. Men det betyder ikke, at det er godt nok.
Det er især besætninger med meget høj dødelighed, der har formået at reducere antallet af døde køer, hvilket kun kan bifaldes. Men der skal stadig lægges en indsats for at bringe dødeligheden yderligere ned.
Måske skulle man starte med at se på de mange aflivninger i besætningerne, som er med til at holde dødeligheden oppe. Hvorfor sker de? Er det på grund af sygdom ? og hvorfor er køerne blevet syge? Er der måske en lav tærskel for at beholde køerne i besætningen?
I nogle tilfælde vil det ikke kunne betale sig at ofre mere tid og penge på en ko. Men uanset årsag er tidlig død og udsætning af både kvier og køer forbundet med store økonomiske tab.
En af årsagerne til, at mange besætninger har været nødt til at aflive flere køer, end de har gjort tidligere, er mycoplasma. Noget, der ikke ligefrem gavner dødeligheden i besætningen.
Jeg har imidlertid mødt flere mælkeproducenter, som stiller spørgsmål ved nødvendigheden af at aflive køerne ? det kan give et voldsomt indhug i besætningsstørrelsen, hvis man vælger denne løsning.
Vi kan kun håbe, at der i 2014 vil komme brugbare resultater ? og dermed mere viden ? ud af den forskning, som der er sat ind over for mycoplasma.
